De kortuddannede valgte i stort omfang sofaen frem for stemmeboksen ved valget til EU-Parlamentet.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt slog til EU-parlamentsvalget i maj alle rekorder med sine 421.530 personlige stemmer.
Og nu viser en ny undersøgelse, at DF måske kunne have slugt endnu flere stemmer. For langt de fleste af Dansk Folkepartis kernevælgere, der traditionelt udgøres af folk med korte uddannelser og lave lønninger, stemte nemlig ikke til EP-valget, skriver Politiken onsdag.
Ifølge undersøgelsen faldt danskernes lyst til at stemme i takt med deres uddannelsesgrad, og det er udtryk for et demokratisk problem, fordi europaparlamentarikerne dermed bliver et udtryk for eliten, mener forskerne bag undersøgelsen.
Tydeligst er det blandt de grundskoleuddannede, hvor kun 44 procent kom fra sofa til valgsted, hvilket står i stærkt kontrast til de 79 procent, der stemte, med de lange videregående uddannelser.
- Forskellen mellem A- og B-holdet er simpelthen større ved et EU-parlamentsvalg, end det er ved et kommunalvalg, hvor vi i forvejen kan se nogle ret skarpe tendenser, siger demokratiforsker Kasper Møller Hansen, der har været med til at foretage undersøgelsen, til Politiken.
Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), ser på de nye tal med bekymring, men mener, at ansvaret først og fremmest er hos de politiske partier, der må sørge for at vække interessen hos vælgere.