Annonce
Politik

Kristian Jensen er taget en smule til nåde i Venstre

Venstres Kristian Jensen (tv.) og partiformand Jakob Ellemann-Jensen (th.) er blevet enige om, at førstnævnte igen skal have udvalgsposter i Folketinget. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den tidligere næstformand har igen fået udvalgsposter for Venstre i Folketinget efter degradering i januar.

Kristian Jensen får igen udvalgsposter for Venstre i Folketinget.

Det skriver Herning Folkeblad.

Venstres tidligere næstformand kom i januar i unåde i partitoppen og blev frataget ordførerskab og udvalgsposter.

Det var konsekvensen af, at Kristian Jensen i et interview med Jyllands-Posten luftede sine tanker om en stor reformpakke uden at have diskuteret det med sit parti.

Men nu er han tilbage i Landdistriktsudvalget og Udenrigsudvalget samt efter påske også i Børne- og Undervisningsudvalget.

- Jeg har talt med Jakob Ellemann-Jensen, og vi er blevet enige om, at jeg skal have lov til at lave noget mere, siger Kristian Jensen til avisen med henvisning til Venstre-formanden.

Allerede i forbindelse med degraderingen i januar luftede Ellemann-Jensen, at Kristian Jensen på et tidspunkt godt kunne blive taget til nåde igen.

Men degraderingen var helt på sin plads.

- I Venstre har vi lige som i alle andre folketingsgrupper nogle interne spilleregler, sagde Ellemann-Jensen.

- De regler betyder blandt andet, at man ikke melder ud på nye politikområder, uden at vi har diskuteret det og talt om det i Venstres folketingsgruppe, og uden at det foregår bare nogenlunde koordineret.

- De regler har Kristian Jensen overtrådt noget så eftertrykkeligt her i weekenden. Derfor har jeg besluttet, at han nu ikke har nogen ordførerskaber, og at han ikke er med i nogen udvalg.

- Vi har højt til loftet i Venstre, men der er et loft. Og når man brager hovedet igennem det, så har det også nogle konsekvenser, sagde Ellemann-Jensen dengang.

Kristian Jensen var fra 2009 til 2019 næstformand i Venstre. Han har desuden været finansminister, udenrigsminister og skatteminister.

Et internt opgør efter sidste års folketingsvalg med den daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen førte til, at begge gik af som henholdsvis formand og næstformand.

Efterfølgende fik Kristian Jensen nogle udvalgsposter. Og han blev udpeget som arktisordfører, inden han kom i problemer hos partitoppen og fik frataget det hele.

Nu er han altså tilbage med nogle udvalgsposter. Men fortsat uden ordførerskaber.

Umiddelbart er der ikke udsigt til ordførerskaber lige med det samme.

- Vi har talt om, at vi har dygtige ordførere i øjeblikket. Jeg har ikke haft nogle krav eller et ønske om, at jeg skal være ordfører igen, siger Kristian Jensen til Ritzau.

Læs mere om Kristian Jensen her
  • PLUS Venstres formand straffer Kristian Jensen
    Venstres Kristian Jensen (tv.) og partiformand Jakob Ellemann-Jensen (th.) er blevet enige om, at førstnævnte igen skal have udvalgsposter i Folketinget. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission