Annonce
Politik

Kristian Jensen: Statslån til boliger er gammel V-politik

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) stammer forslaget om at lade staten yde lån til almene boliger fra Venstre selv. Gruppeformand Søren Gade (V) har kaldt forslaget socialistisk. Foto: /ritzau/Panduro Jens / Arkiv

Der er intet kontroversielt i, at staten låner til almenboliger, siger finansminister efter heftig debat i V.

Et forslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) om at lade staten yde lån til almene boliger har de seneste dage skabt intens debat i Venstre.

Men faktisk er forslaget, som Venstres gruppeformand, Søren Gade, har kaldt socialistisk, gammel Venstre-politik.

Sådan lyder det onsdag fra finansminister Kristian Jensen (V).

- Det er et forslag, som har haft sin rod i den daværende V-regering, siger Kristian Jensen.

Forslaget stammer fra dengang, boligpolitikken hørte under udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Da krævede realkreditsektoren en højere bidragssats, altså betaling, forklarer han.

Derfor kom ministeriet frem til en model, hvor staten i stedet for at garantere for realkreditlån, selv lånte ud til boligerne. Og det er altså det forslag, Ole Birk Olesen nu har fremsat.

- Det er borgerlig politik at sørge for, at vi ikke bruger flere af skatteborgernes penge end højst nødvendigt, siger Kristian Jensen.

Spørgsmål: Er det så Søren Gade, der har misforstået Venstres politik?

- Det skal man snakke med andre om. Jeg fortæller, hvad regeringens politik er, siger Kristian Jensen.

I og med at forslaget også var under overvejelse, da Venstre var alene i regering, havde finansministeren ikke regnet med, at det ville være kontroversielt internt i Venstre, forklarer han.

- Jeg kan se nu, at der er mange, der gerne ville have vidst noget mere om det på forhånd. Det tager jeg selvfølgelig til efterretning. Og arbejder på, at vi som regering bliver bedre til at orientere om de planer, der er.

Han mener dog ikke, at det er ham selv, der burde have orienteret Venstres folketingsmedlemmer i denne sag.

- Jeg forventer, at regeringens ministre selv sørger for orientering om de forslag, der ligger på deres ressortområde, siger han.

- Det kunne have fået et meget anderledes forløb, hvis man havde haft en anden dialog.

- Jeg anser det for ressortministerens (i dette tilfælde Ole Birk, red.) ansvar at orientere på det område, de hver især har ressort for.

- Jeg går ud fra, at når man sidder som minister i regeringen, så sørger man for at orientere ordførerne fra alle regeringspartierne.

Venstres folketingsgruppe vil indtil videre hverken sige ja eller nej til forslaget. Partiet vil vente på de høringssvar, der kommer ind. Og samtidig skal der være en dialog med realkreditsektoren, oplyser Kristian Jensen.

Det skal afklare, om de to milliarder kroner, som staten forventer at kunne spare med Ole Birks forslag, vil kunne findes på anden vis.

  • Regionernes 2018-økonomi på vej på plads
    Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) stammer forslaget om at lade staten yde lån til almene boliger fra Venstre selv. Gruppeformand Søren Gade (V) har kaldt forslaget socialistisk. Foto: /ritzau/Panduro Jens / Arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand