Annonce
Politik

Kun én plads i regionsrådet til LF

Claus Bakke (V) fra Nykøbing får ikke genvalg til regionsrådet. Dermed er der kun ét medlem fra Lolland-Falster i det nye regionsråd. Foto: Flemming Keith Karlsen

Lolland-Falsters repræsentation i regionsrådet er endnu en gang blevet reduceret

REGION SJÆLLAND Den siddende regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fra Nakskov bliver eneste valgte kandidat fra Lolland-Falster i regionsrådet fra 1. januar 2022.

Ved det foregående valg blev Heino Knudsen og Claus Bakke (V) fra Nykøbing valgt ind, mens Mette Vallentin (SF) blev førstesuppleant. Da hendes partikollega Torben Haack fra Køge døde efter kort tids sygdom, overtog hun i juli i år hans plads.

Men hverken Claus Bakke eller Mette Vallentin har fået stemmer nok til en plads i regionsrådet, så Heino Knudsen er fra 1. januar ene om at repræsentere Lolland-Falster i Region Sjælland. Han fik til gengæld også et historisk godt valg med over 50.000 personlige stemmer.

Hvis man går to valg tilbage, var Lolland-Falster repræsenteret med otte medlemmer i regionsrådet, så det er noget af en tilbagegang, landsdelen har oplevet på relativt kort tid.

Og det vækker stor ærgrelse blandt de lokale kandidater.

56-årige Claus Bakke har siddet i regionsrådet i de to sidste valgperioder, og han betegner det ligefrem som en katastrofe for Lolland-Falster.

- For mit eget vedkommende er jeg selvfølgelig enormt ked af det, og for Venstre Guldborgsund og Lolland-Falsters vedkommende er jeg meget mere ked af det. For Lolland-Falster er det en katastrofe, for der er jo ingen repræsentant nu syd for Vordingborg bortset fra Heino Knudsen, som jo skal overskue det hele selv, hvis han ikke får noget hjælp, og der er ingen hjælp at hente nu. Alt, hvad der har med Region Sjælland at gøre i vores område, er jo nu overladt til andre, siger en tydeligt skuffet Claus Bakke, som i øvrigt også ryger ud af byrådet i Guldborgsund.

Han nævner distriktspsykiatrien i Maribo som et konkret eksempel på, at det har gjort en forskel at have lokale kandidater i regionsrådet.

- Distriktspsykiatrien var landet i Vordingborg, hvis ikke vi var nogen, der havde sagt, at det går ikke. Det er det, der er perspektivet nu. Det er en katastrofe, siger Claus Bakke.

Hvorvidt det er Heino Knudsen, som med sit flotte valg har støvsuget stemmer fra de andre lokale kandidater, ved han ikke.

- Men det er besynderligt, at borgerne på Lolland-Falster ikke bakker mere op om deres lokale kandidater. Guldborgsundlistens stunt med at stille op til regionsrådsvalget er også en selvødelæggende manøvre, som jeg simpelthen ikke kan forstå, siger Claus Bakke.

Mette Vallentin har fået 1.056 stemmer, hvilket ikke er nok til at komme ind i regionsrådet. Hun må derfor nøjes med at være førstesuppleant for nu tredje gang.

- Det er jeg selvfølgelig møgærgerlig over. Specielt når jeg har været med til at forhandle konstitueringsaftalen, så det er lidt surt, siger Mette Vallentin.

Hun peger på, at det nok blev afgørende, at der var to kandidater fra Guldborgsund opstillet for SF.

- Man skulle nok have nøjedes med én, så var det nok lige gået, siger hun.

- Det er ærgerligt for vores område, at vi ikke bliver repræsenteret bedre, end vi gør. Det er nok det, der ærgrer mig allermest. Men det er der ikke så meget at gøre ved. Vi må prøve i samlet flok at være lidt mere strategiske næste gang, siger Mette Vallentin.

  • Claus Bakke (V) fra Nykøbing får ikke genvalg til regionsrådet. Dermed er der kun ét medlem fra Lolland-Falster i det nye regionsråd. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle