Kun hvis børn er forældreløse eller alvorligt syge, og mødrene giver tilladelse, bliver de hentet fra Syrien.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er åben over for at hente 19 danske børn hjem fra fangelejre i det nordøstlige Syrien uden deres mødre, men det ser ud til at blive svært.
De kurdiske selvstyremyndigheder, som kontrollerer lejrene, vil sandsynligvis ikke tillade den plan, skriver Berlingske.
- Vi har fra starten fulgt de gældende love, som ikke tillader, at man skiller mødre og børn ud over i nogle helt særlige humanitære sager og på direkte anmodning fra nogle mødre med deres skriftlige samtykke, siger selvstyremyndighederne i en erklæring udsendt i sidste uge.
Som hovedregel har de kurdiske selvstyremyndigheder kun tilladt repatriering af uledsagede børn, hvis børnene enten er forældreløse, eller hvis deres helbred har været direkte i fare, og mødrene selv har indvilget i at sende dem hjem.
Af erklæringen fremgår det desuden, at de kurdiske myndigheder "har gentage gange appelleret til det internationale samfund" om at hente både børn og de udenlandske kvinder, som kurderne "ikke har nogen beviser på".
Det skriver Berlingske, som ikke har kunnet få holdningen bekræftet i et mundtligt interview.
I nogle tilfælde er danske børn hentet fra lejrene. I 2019 blev en knap etårig forældreløs dreng hentet fra al-Hol, og samme år kom også en 13-årig dansk dreng til Danmark fra lejren.
Han havde et skudsår i ryggen og var lam i benene, og hans mor havde sagt god for, at han kunne sendes hjem, mens hun og hans søskende blev i lejren.
Flere lande, herunder Norge og Tyskland, har i nogle tilfælde hentet både børn og mødre hjem fra lejrene.
I Norge bliver der i disse dage ført en sag i Oslo Tingrett mod en terrortiltalt kvinde, der blev hentet hjem med sine to børn.
Herhjemme har regeringens støttepartier, der udgøres af SF, Enhedslisten og De Radikale, lagt pres på regeringen for at hente børnene hjem. Også hvis det kræver, at forældrene følger med.