Annonce
Politik

Kvinder anklager Naser Khader for seksuelle krænkelser

Naser Khader har været en del af dansk politik siden 1990'erne. I dag er han medlem af De Konservative. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Naser Khader (K) afviser alle fem kvinders anklager om, at han skulle have krænket dem mellem 1999 og 2019.

Fem kvinder fortæller, at Naser Khader (K) i professionelle sammenhænge har udsat dem for seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd.

Det fortæller de til DR. Hændelserne skulle have fundet sted mellem 1999 og 2019.

Naser Khader afviser alle anklagerne. Nogle episoder husker han anderledes end kvinderne. Andre møder nægter han helt har fundet sted.

- Hvis man tager episoderne én for én, er det, der bliver beskrevet, løgn. Jeg ved ikke, hvorfor de kommer ud med det nu. Jeg er overrasket, siger han til DR og understreger, at han aldrig har optrådt voldeligt eller truende over for kvinder eller misbrugt et magtforhold.

En af kvinderne, der står frem, er kunstneren Karen Dirks. Hun oplevede i 2004 at være hjemme hos Khader for at måle op til nogle malerier, som folketingspolitikeren havde bestilt af hende.

På et tidspunkt sagde Khader ifølge Karen Dirks, at han skulle vise hende noget, hvorefter han trak hende med ind på sit soveværelse og tvang hende ned på sengen. Hun fik vristet sig fri og løb ud af lejligheden, fortæller hun.

En anden kvinde fortæller, at hun havde haft et interview med politikeren, og at han efterfølgende pressede hende til seksuelt samvær mod hendes vilje.

En tredje kvinde, der er psykolog, fortæller, at Khader uopfordret onanerede foran hende. Det skulle være sket, da de mødtes for at tale om Naser Khaders seneste bog.

En fjerde kvinde oplevede, at Khader låste døren til sit kontor, da hun var hos ham i et fagligt ærinde. Herefter blev hun udsat for krænkelser.

En femte kvinde følte det grænseoverskridende, da Naser Khader bad hende om at give ham massage under det, hun troede var et møde om noget arbejde.

Tre af kvinderne står frem med navn. Psykologen og en kvinde, der i 1999 var ansat i Det Etiske Råds sekretariat, er unavngivne i artiklen. Naser Khader var fra 1998 til 2001 medlem af Det Etiske Råd.

DR har kontaktet flere, der på de pågældende tidspunkter var kolleger eller bekendte til kvinderne, i et forsøg på et verificere kvindernes udsagn. DR har også søgt at verificere oplysningerne gennem blandt andet e-mails, sms'er og Facebook-beskeder.

Blandt andet bekræfter Berit Faber, der i 1999 var konstitueret kontorchef i Det Etiske Råd, at hun fik en henvendelse fra en ansat om en "ubehagelig oplevelse" med Khader.

Naser Khader er i dag medlem af De Konservative, hvor han blandt andet har været retsordfører. Siden 13. april har folketingspolitikeren dog været på orlov.

Han blev sygemeldt, efter at Berlingske havde bragt artikler, hvor Khader blev beskyldt for at skræmme kritikere ved at kontakte deres arbejdsgivere for at lægge et pres. Naser Khader har undskyldt for sin opførsel.

Den citerede artikel hos DR
  • Naser Khader
    Naser Khader har været en del af dansk politik siden 1990'erne. I dag er han medlem af De Konservative. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde