Annonce
Politik

LA afviser at køre på frihjul efter statsministerspekulationer

Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance, mener ikke, at man kan vide sig sikker på stor opbakning ved et kommende folketingsvalg baseret på de nuværende meningsmålinger. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Liberal Alliance er klar til at tage mere ansvar, hvis partiet får flere mandater, siger politisk ordfører.

Så længe der ikke er et folketingsvalg i sigte, ser Liberal Alliance ikke nogen grund til at tale om statsministerkandidater.

Sådan lyder det søndag fra partiets politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen.

- Vi har fokus på, hvad der er bedst for det borgerlige Danmark lige nu. For os handler det om at få politik gennemført. Vi synes ikke, det er nødvendigt at pege på personer lige nu, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere søndag har man i Berlingske kunnet læse, at Venstre-veteranen Claus Hjort Frederiksen ser det som helt oplagt, at Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, melder sig som kandidat til posten.

Hjort mener desuden, at Vanopslagh kører på frihjul ved ikke at gøre det.

Det afviser Sólbjørg Jakobsen.

- Han skal have lov til at have den holdning. Men sådan ser jeg det ikke.

- Hvis vi bliver et større parti ved næste valg, er vi selvfølgelig klar til at tage ansvaret på os. Men jeg vil ikke spekulere i en fremtid, hvor vi ikke kender omstændighederne.

Ordføreren peger på, at der kan gå mere end to år, før der igen er valg til Folketinget.

Hun mener ikke, at man kan vide sig sikker på, at partiet til den tid vil have den samme medvind i sejlene som nu, hvor Liberal Alliance ifølge meningsmålinger står til at blive det største parti i den blå blok.

- I øjeblikket ser det godt ud. Men da vi holdt landsmøde for to år siden, var vi nær spærregrænsen. Det illustrerer meget fint, hvor meget der kan ske på to år, siger Sólbjørg Jakobsen.

Ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter ville hendes parti få 13,7 procent af stemmerne, hvis et valg stod lige for døren.

Nogenlunde sådan så billedet også ud for De Konservative i august 2022.

Der var endnu ikke udskrevet valg, men den daværende formand, Søren Pape Poulsen, meldte selvsikkert ud, at han kandiderede til statsministerposten.

Ved valget nogle få måneder senere - efter flere personsager - fik partiet blot 5,5 procent af stemmerne.

Ifølge Sólbjørg Jakobsen er De Konservatives nedtur ikke noget, der spiller ind på hendes partis beslutning om ikke at stille med en statsministerkandidat på nuværende tidspunkt.

- Det fylder meget, i den forstand at vi får mange spørgsmål om det, og helt generelt skal man da tage ved lære af historien.

- Men jeg synes ikke, at der er tale om den helt samme historie, siger hun.

/ritzau/

  • Kommunalpolitisk topmøde i Aalborg Kongres
    Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance, mener ikke, at man kan vide sig sikker på stor opbakning ved et kommende folketingsvalg baseret på de nuværende meningsmålinger. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser