Justitsminister Lars Barfoed repræsenterede Danmark var fint og tilstrækkeligt ved det arktiske møde i Canada, fastslår statsministeren.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke kritisere udenrigsminister Lene Espersens (K) beslutning om ikke at deltage i et topmøde i Canada om det arktiske område. Det fastslog han på sit ugentlige pressemøde.
Han kalder mødet for et "statusmøde og ikke et topmøde".
- Jeg finder ingen anledning til at kritisere Lene Espersens dispositioner. Danmark tillægger det arktiske område stor betydning, men det er også vigtigt med de rette proportioner. Danmark var fint og tilstrækkeligt repræsenteret ved justitsminister Lars Barfoed (K).
Ifølge Lars Løkke Rasmussen arvede Lene Espersen en kalender, der kolliderede med hendes planlægning.
Lene Espersen har været stærkt kritiseret for at tage på ferie med sin familie i stedet for at mødes med udenrigsminister Hillary Clinton og få en frugtbar kontakt.
/ritzau/