Lav stemmedeltagelse kan blive en fordel for grønne partier

Valget til Europa-Parlamentet er bare ikke lige så interessant.

Det synes at være cirka halvdelen af vælgernes holdning, for valgdeltagelsen til parlamentsvalget plejer at ligge mellem 50 og 60 procent.

Men det kan faktisk være en fordel for nogle partier.

Det fortæller Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

- Det kan medføre gode valg for partier med de stærkeste holdninger. I den her valgkamp vil det være partier med en stærk klimaprofil eller de EU-skeptiske partier.

Omvendt kan det skade de mest midtersøgende partier.

- Det kan eksempelvis være de socialdemokratiske vælgere med korte uddannelser, der ikke får stemt. De højtuddannede ser det som en borgerpligt, så de skal nok få stemt, lyder det fra professoren.

Derek Beachs forsigtige bud på en valgdeltagelse lyder på omkring 50 procent.

Ved valget i 2014 lå valgdeltagelsen på 56,3 procent. Og det var endda i den høje ende i et europæisk perspektiv og sat op mod tidligere parlamentsvalg.

Til sammenligning satte 85,8 procent af vælgerne et kryds ved folketingsvalget i 2015.

Derek Beach frygter, at valgdeltagelsen denne gang bliver endnu lavere, fordi folketingsvalget ligger så tæt på.

- Det er virkelig et eksperiment, siger han.

EU-gennemsnittet var i 2014 42,6 procent.

Både Europa-Parlamentet og Folketinget har forsøgt at skabe mere opmærksomhed om valget.

Ved sidste parlamentsvalg gjorde Folketinget sig bemærket, da man udsendte en kampagnevideo med superhelten Voteman.

Voteman var en hårdtslående superhelt med kvindetække, som skulle tvinge de unge vælgere til stemmeboksen, men som i stedet tvang folketingsformand Mogens Lykketoft (S) ud i en offentlig beklagelse, mens filmen blev trukket tilbage.

Inden valget i år har EU-Parlamentet oprettet hjemmesiden dennegangstemmerjeg.eu i et forsøg på at få flere til at stemme.