Annonce
Politik

Liberal Alliance vinder frem blandt vælgerne

Var der valg i morgen, ville Anders Samuelsens parti blive større end De Radikale, Konservative og SF.

Gratis bilture over Storebælt, ingen registreringsafgift, mindre grundskyld og slet ingen topskat.

Liberal Alliances politik er tilsyneladende blevet så populær blandt vælgerne, at 7,0 procent ville give deres kryds til Anders Samuelsens tropper, hvis der var valg i morgen.

Det viser den seneste meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau. De syv procent svarer til 13 pladser i Folketinget, og det er den største opbakning, Voxmeter har målt til Liberal Alliance siden september 2013.

Målingen vækker glæde hos partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

- Jeg tror, det skyldes en tørst efter nogen, der diskuterer konkret politik og kommer med nogle bud på, hvordan man kan gøre tingene anderledes, siger Simon Emil Ammitzbøll.

- Det er det lange seje træk. Vi har fremlagt en konkret økonomisk plan for, hvordan Danmark kan udvikle sig de næste 10 år.

I overskriftsform kan Liberal Alliances politik lyde som den rene gavebod, men Simon Emil Ammitzbøll understreger, at partiet ikke skammer sig over finansieringen: Mere effektivisering af den offentlige sektor, total afskaffelse af efterlønnen og højere pensionsalder.

Ifølge Finansministeriet vil Liberal Alliances politik betyde et farvel til mere end hver 10. offentligt ansatte.

Med syv procent af stemmerne ville Liberal Alliance blive større end Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbølls tidligere parti, De Radikale, der står til 5,8 procent af stemmerne, eller 3,7 procentpoint mindre, end partiet fik ved seneste folketingsvalg.

Ammitzbøll lægger ikke skjul på, at størrelsen i forhold til De Radikale er noget, partiet holder skarpt øje med.

Partiet ønsker at blive så stort, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ikke vil kunne skifte Liberal Alliance ud med De Radikale, hvis han efter valget skal skaffe flertal bag en borgerlig regering.

Ved folketingsvalget i 2011 fik Liberal Alliance fem procent af stemmerne, hvilket sikrede partiet ni mandater.

Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Annonce
Annonce
112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat