Annonce
Politik

Løkke går ind i romadebat - vil fordoble straf for tiggeri

Regeringen vil i denne uge fremsætte lovforslag, der indfører ubetinget straf for "utryghedsskabende tiggeri".

Regeringen vil fordoble straffen for det, den kalder "utryghedsskabende tiggeri". Og samtidig skal straffen gøres ubetinget.

I stedet for syv dages betinget fængsel skal tiggeri udløse 14 dages ubetinget fængsel. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag under Folketingets afslutningsdebat.

Regeringen har bedt om mulighed for at fremsætte lovforslaget til førstebehandling fredag i denne uge, så det kan behandles færdig i forbindelse med førstebehandlingen af finanslovsforslaget i september.

Dermed tager regeringen endnu et skridt i forsøget på at dæmme op for de stadig større grupper af romaer, som har skabt debat i København.

- Det, vi er vidne til, hører på ingen måder hjemme i vores samfund. Derfor vil regeringen foreslå en fordobling af straffen for tiggeri, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fastslår, at det, han kalder tilrejsende "romabander", er et alvorligt problem, som optager mange danskere.

- Det ved jeg, for jeg er selv en af dem som borger i København, siger statsministeren.

Københavns Politi har ifølge Løkke ydet en vedholdende indsats, hvor man blandt andet har ryddet 25 romalejre i år og rejst 84 sigtelser. Men der skal gås hårdere til værks, hvis problemet skal til livs, mener regeringen.

Selv om regeringen formentlig vil have flertal med Dansk Folkeparti, så kan forslaget vække modstand fra dele af Folketinget.

Tidligere har det vakt bekymring, at danske hjemløse, der beder om nogle mønter i S-toget, i givet fald også vil stå til en ubetinget fængselsstraf på to uger.

Statsministeren fastslår, at den ubetingede fængselsstraf skal kunne bruges "i førstegangstilfælde på offentlige steder, hvor det er særligt generende".

Statsministerens udmelding kommer, kort efter at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) onsdag aften fremsatte tre andre forslag, der også skal sætte ind over for romaer.

Den 1. april blev det forbudt at etablere eller opholde sig i lejre, som skaber utryghed i nærområdet. Nu vil regeringen give politiet udvidet mulighed for at give zoneforbud, så forbuddet gælder et større område.

Regeringen vil også se på, om politiet kan give et zoneforbud allerede første gang, udlændinge overtræder reglerne.

Myndighederne skal også undersøge muligheden for at lave en fast-track-ordning, så man hurtigt kan få afprøvet, om en person har opholdsgrundlag i Danmark.

- Vi oplever udlændinge, som rejser hertil og slår lejr på vores gader og stræder. Tigger aggressivt. Opkræver såkaldte beskyttelsespenge fra vores hjemløse og gør os utrygge.

- Det vil vi ikke acceptere. Det skal vi ikke acceptere, for byen skal være et trygt sted for alle, siger Lars Løkke Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land