Annonce
Politik

Løkke og Thorning i kamp om spareplaner

Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt krydsede tirsdag for første gang klinger som Danmarks to statsministerkandidater.

Genopretningen af Danmarks økonomi står som den store politiske kampplads frem mod det næste folketingsvalg, der senest kommer i november næste år.

I hvert fald hvis man skal dømme ud det debatmøde tirsdag eftermiddag i Pressen i Politikens Hus i København, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt for første gang stod ansigt til ansigt som statsministerkandidater.

Det var en debat, der efter en kort smuttur over sundhedsvæsnet, drejede sig om økonomi, skattelettelser og offentlige spareplaner.

Helle Thorning-Schmidt var aggressiv og med strittende pegefingre og knyttede næver rettede hun flere angreb mod den økonomiske politik, som regeringen har ført. Og særligt kritiserede den socialdemokratiske leder regeringens skattelettelser.

- De kan fandeme ikke se en krone, uden den skal ud i skattelettelse med det samme, tordnede hun på et tidspunkt mod regeringens politik.

Det var en af de kommentarer, der fik publikum til at bryde ud i klapsalver. Lars Løkke Rasmussen trak da i begyndelsen af debatten også på smilebåndet, da ordstyrer Peter Mogensen fra Politiken sagde, at det er var en debat på neutral grund.

- Det er vist en nyhed, at Politiken kaldes for neutral grund, sagde han.

Helle Thorning-Schmidt forsøgte i debatten af få et svar på, hvordan regeringen har tænkt sig af finde de 24 milliarder, som statens regnskab skal forbedres med for at leve op til EU's økonomiske krav.

- Hvem skal holde for. Er det børn, de syge, de ældre. Hvem skal fyres, og hvordan finder vi 24 milliarder kroner. Jeg vil gerne vide, hvor vi skal spare, sagde hun.

Socialdemokraterne vil komme med et bud inden for få uger, men regeringen venter ifølge Lars Løkke Rasmussen på, at finanslovforslaget for 2011 bliver lagt frem. Statsministeren afviste al kritik af, han ikke kan komme med et sparekatalog med det samme.

- Hvis vi skal spare derhjemme, rejser jeg mig heller ikke op og slår i køkkenbordet og siger, at uanset, hvad I andre siger, så er det ferien til Tenerife, der skal spares væk. Vi ser på, om vi selv kan bage brød selv eller gøre andet. På samme måde ville det være mærkeligt at udpege nye ministre og lave en dosmerseddel med, hvor de skal spare. Jeg har bedt de nye ministre om at gå deres områder igennem med en tættekam, og det fremlægger vi sammen med vores finanslovforslag til august, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen gentog flere gange, at regeringen bruger mange penge i 2010 på at holde gang i økonomien. Den politik foreslår Socialdemokraterne at fortsætte med i 2011, men statsministeren mener, at tiden er kommet til at stramme ind. Lars Løkke Rasmussen bemærkede, at det er påfaldende, at Socialdemokraterne lige netop vil fortsætte med bruge offentlige kroner til at holde arbejdsløsheden nede frem mod næste valg til Folketinget.

- Det er meget let at sige, at man skal holde hånden over det hele i 2011, når der skal være valg. Det er ikke en let sag med et valg om hjørnet at sige, at der er en regning, der skal betales, men sådan er det. Hvis det var den bedste politik at låne nogle flere penge, når der er et hul i kassen på 100 milliarder kroner, så havde vi da gjort det. Der er valg om halvandet år, og det ville sikkert være populært., sagde Lars Løkke Rasmussen.

Debatten viste dog også, at de to politiske ledere kan blive enige om noget. Helle Thorning-Schmidt roste regeringen for at ville hæve afgifter på tobak, og den socialdemokratiske leder var også åben over for at se på ændringer af førtidspension. Regeringen ønsker at lave nye regler, så unge psykisk syge ikke bliver tildelt en livslang pension. Det var Thorning-Schmidt også åben over for.

Enige er de to ledere også om, at en ændring af efterlønne ikke løser Danmarks problemer.

- Det er opstået den myte, at der er én knap, og drejer man den heftigt i bund, så løser man alle problemer. Den køber jeg ikke, kommenterede statsministeren eksperters vurdering af, at velfærdssamfundet ikke kan bestå med en efterlønsordning, som vi kender i dag.

/ritzau/

Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission