Annonce
Politik

Løkke: Papes død vækker eftertanke om hårdt politisk miljø

Lars Løkke Rasmussen har kendt Søren Pape Poulsen siden 2014, da Pape blev formand for De Konservative. Siden da har de to arbejdet sammen og hver for sig. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
En meget berørt Lars Løkke Rasmussen siger, at Pape har fået en for hård medfart i pressen.

Søren Pape Poulsen var et blødt menneske og en hård fighter inkarneret i én person.

Det skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et opslag på Facebook lørdag aften, efter at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er afgået ved døden.

Løkke beskriver, at hans hjerte blødte, da han fra sidelinjen så, hvordan Pape blev behandlet op til det seneste folketingsvalg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og jeg har en kæmpe respekt for, at han ikke kastede handsken i ringen, men holdt ved, skriver han.

- Jeg kan ikke befri mig for tanken om, at det er resultatet af et sammenstød mellem et FOR hårdt politisk miljø og en kærlig sjæl, skriver Løkke.

Efter Søren Pape Poulsen meldte sig som statsministerkandidat op til folketingsvalget i 2022, fulgte en tumultarisk tid for ham som formand og for partiet.

Særligt kom ægteskabet med hans daværende mand Josue Medina Vasquez under lup.

Ekstra Bladet kunne afsløre, at Pape havde sagt en række forkerte ting om sin mands baggrund. Blandt andet, at han skulle være jøde, og at hans onkel var præsident i Den Dominikanske Republik.

Pape beklagede. Og han skrev efterfølgende, at han havde viderebragt disse oplysninger om Josue Medina Vasquez og dennes familie i god tro.

En måned efter annonceringen af sit statsministerkandidatur meddelte han, at han skulle skilles.

Da Pape annoncerede sit statsministerkandidatur stod De Konservative til at få op mod 16 procent af stemmerne. Men både partiets og Papes popularitet styrtdykkede.

Partiet endte ved valget i 2022 med 5,5 procent af stemmerne svarende til ti mandater.

En tydeligt berørt Lars Løkke Rasmussen uddyber over for TV 2 News, at han mener, at Pape fik en "helt overproportional hård medfart i perioden op til sidste folketingsvalg".

- Det gjorde ondt på ham på en måde, jeg vurderer, at han aldrig rigtig kom sig over, siger Løkke til TV 2 News.

- Hos mig melder der sig bare nogle eftertanker. Jeg kan jo ikke vide, om Søren ikke havde fået en hjerneblødning, hvis han var stoppet i politik efter sidste valg. Jeg kan bare se en person, der undergår en udvikling, hvor man går hårdt til ham, siger Løkke.

Lars Løkke Rasmussen har kendt Søren Pape Poulsen siden 2014, da han blev formand for De Konservative. Siden da har de to arbejdet sammen og hver for sig.

Samarbejdet blev cementeret, da Pape var justitsminister i Lars Løkke Rasmussens tredje regering.

- Et hverv, han fyldte med stor dedikation, engagement og offentlig gennemslagskraft. Jeg mindes samarbejdet med Søren i de år med stor glæde og taknemmelighed, skriver Løkke i opslaget på Facebook.

/ritzau/

  • Møde i salen med udvidet spørgetime til statsministeren
    Lars Løkke Rasmussen har kendt Søren Pape Poulsen siden 2014, da Pape blev formand for De Konservative. Siden da har de to arbejdet sammen og hver for sig. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde