Annonce
Politik

Løkke revser DF for EU-kritisk video i anledning af befrielsen

Udenrigsminister og leder af Moderaterne Lars Løkke Rasmussen (M) er ikke imponeret af en video, som Dansk Folkeparti, hvor Morten Messerschmidt er formand, har lagt op på sociale medier. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Danske politikere har overgivet sig til EU, lyder det i video fra DF, som flere politikere kritiserer.

Dansk Folkeparti får igen kritik for en video på de sociale medier, og en af kritikerne er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

I et klip, det stærkt EU-kritiske parti har lagt op på Facebook og X, ses grynede billeder fra gamle dage og tydelige referencer til befrielsesbudskabet 4. maj år 1945 - men i DF's video er budskabet blevet lavet om til, at danske politikere har overgivet sig til EU.

På X skriver Løkke, at det er "respektløst, historieløst, hovedløst".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er ikke den eneste politiker, der reagerer. Løkkes ministerkollega Morten Dahlin (V) skriver i en kommentar til DF's opslag på X, at "det er altså en ommer".

- Befrielsesdagen handler om befrielsen fra nazisterne. Forstår ikke, at I forsøger at kuppe denne dag på sådan en facon, skriver Dahlin, mens Moderaternes udlændingeordfører, Mohammad Rona, i en kommentar henvender sig til en række blå partier og spørger, om det er "denne blå blok I savner".

Den 4. maj 1945 blev det meddelt, at de tyske tropper havde overgivet sig. Befrielsen skete reelt dagen efter, 5. maj.

DF lægger ikke skjul på, at timingen ikke er tilfældig.

- På årsdagen for befrielsesbudskabet om tyskernes overgivelse har Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-valget, Anders Vistisen, indrykket denne meddelelse i en række medier. Danmark er langsomt ved at blive opslugt af EU, der mere og mere ligner en stat. Og der er ingen, der taler om det, skriver partiet på Facebook.

Det er anden gang på kort tid, at DF får kritik for en video på de sociale medier. I slutningen af april gjaldt det en video, hvori der var brugt såkaldt deep fake-teknologi til at skabe en falsk Mette Frederiksen (S), som snakkede om at afskaffe julen.

Dengang forsvarede DF-formand Morten Messerschmidt sig med, at det i hans øjne fremgik tydeligt, at der var tale om et kunstigt indslag. Til DR skrev han i en kommentar, at han havde svært ved at forstå kritikken.

Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, siger, at klippet henviser til en ny EU-traktat, som er på vej, og som i hans øjne "de facto gør, at Danmark ophører med at kunne agere som selvstændig stat".

- Vi har lavet den her video med et glimt i øjet og sætter fokus på, at Danmark fortsat skal være et frit og selvstændigt land. Det er hjerteblod for Dansk Folkeparti.

Vistisen afviser, at videoen skulle være specielt kontroversiel. Videoer som denne er, mener Vistisen, normal praksis i en valgkamp inden europaparlamentsvalget den 9. juni.

- Jeg synes måske, den moralske forargelse er en lille smule malplaceret, siger han.

/ritzau/

  • folketingsvalg22
    Udenrigsminister og leder af Moderaterne Lars Løkke Rasmussen (M) er ikke imponeret af en video, som Dansk Folkeparti, hvor Morten Messerschmidt er formand, har lagt op på sociale medier. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser