Annonce
Politik

Medie: Kristian Jensen ville trække sig sammen med Løkke

Jakob Ellemann-Jensen måske, men helt sikkert Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen vil komme meget i fokus de kommende timer og dage. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dramaet i Venstre tager til kort før møder i partiets forretningsudvalg og hovedbestyrelse fredag og lørdag.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, tilbød søndag at trække sig fra sin post, men kun hvis Lars Løkke Rasmussen også ville trække sig som formand.

Det erfarer TV2.

Tilbuddet fra Jensen kom, efter at fire ud af fem regionsformænd i en mail til Venstres ledelse lørdag havde krævet et ekstraordinært landsmøde for at diskutere fremtiden for Venstres ledelse.

Kort efter udsendte Løkke en video på Facebook. Her slog Løkke igen fast, at han agter at genopstille som formand. Og han indstillede til, at Venstres landsmøde blev fremrykket til at blive afholdt inden Folketingets åbning i oktober.

Formandskabet i Venstre er til debat fredag og lørdag. Fredag aften mødes partiets forretningsudvalg, mens hovedbestyrelsen mødes lørdag. Møderne finder sted efter en august med intern uro omkring formandskabet i Venstre.

- Jeg har ingen kommentarer og vil ikke sige noget før mødet, siger Kristian Jensen på vej til mødet i Brejning.

- Efter mødet vil jeg sige noget, fortsætter han.

Fredag eftermiddag meldte Venstre-veteranen Bertel Haarder ud på Facebook, at han håber på en ny formand i Venstre.

- Selv hører jeg til de mange tavse gruppemedlemmer, der mener, at den langvarige strid er helt uholdbar i længden, og at et formandsskifte forhåbentlig kan bringe afklaring og fred, skriver Bertel Haarder blandt andet på Facebook.

Kort efter har partifællerne Louise Schack Elholm og Peter Juel-Jensen, som begge sidder i Folketinget, bakket op om Haarders udmelding.

Dermed melder de sig i koret af andre Venstre-medlemmer, som ønsker en ny formand. Der er også en række Venstre-medlemmer, som ønsker et helt nyt formandskab. Altså hvor både Løkke og Kristian Jensen smutter.

Kristian Jensen har til Ritzau oplyst, at han ikke har yderligere kommentarer efter Haarders opslag. TV2 skriver, at mediet ikke har haft held med at få en kommentar fra Løkke.

Haarder mener, at Venstre skal have et ekstraordinært landsmøde med kun valg til formand og næstformand på dagsordenen.

Løkke har derimod opfordret til et fremrykket landsmøde - altså ikke et ekstraordinært - inden Folketingets åbning i oktober.

Efter planen finder det næste landsmøde i Venstre sted 16. og 17. november.

  • PLUS Venstres cirkushest nærmer sig manegen
    Jakob Ellemann-Jensen måske, men helt sikkert Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen vil komme meget i fokus de kommende timer og dage. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser