Menneskeretsdirektør advarede om klart problem i instrukssag

Direktøren for Institut for Menneskerettigheder så et "klart menneskerettighedsproblem" med ordningen, hvor mindreårige blev adskilt fra deres ægtefælle eller samlever på asylcentre.

Det fortalte han i marts 2016 i en telefonsamtale med daværende departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uffe Toudal Pedersen.

Lidt over et år efter skrev daværende direktør for instituttet Jonas Christoffersen et notat i en mail til sig selv om, hvad samtalen handlede om.

- Jeg kan ikke huske fuldstændig i detaljer, hvad jeg sagde til ham. Men der stod, at jeg har talt om, at hvis man skilte alle ad, var der et klart menneskerettighedsproblem, siger Jonas Christoffersen torsdag i Rigsretten.

- Mit indtryk var, at han synes, at det var en svær sag. Det var ikke mit indtryk, at han i telefonen sad og sagde, at vi kørte ud over rampen.

Den tidligere direktør er vidne i sagen mod tidligere minister Inger Støjberg, der er tiltalt for at have iværksat og fastholdt en ulovlig instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller - uden undtagelser.

Christoffersen har siden direktørjobbet på instituttet arbejdet som advokat, og i Rigsretten er han en del af Inger Støjbergs forsvarshold og vil have hende frifundet.

Men i marts 2016 snakkede han altså som direktør i Institut for Menneskerettigheder med Uffe Toudal, som han ofte havde en "uformel dialog" med.

- Som jeg husker det, var der en konflikt mellem det, man kaldte instruksen, og forpligtelserne.

- Men jeg havde det indtryk, at det var han godt opmærksom på, og at han ikke havde behov for yderligere hjælp. Vi kunne skrive, hvis der var noget, siger Jonas Christoffersen.

Og instituttet skrev da også efterfølgende.

Samme måned sendte instituttet et brev til Støjbergs ministerium, hvor det advarede om, at det var vigtigt at foretage partshøring i asylsagerne, og at der skulle være en klagevejledning til afgørelserne.

Jonas Christoffersen er i modsætning til Støjbergs to andre forsvarere, Nicolai Mallet og René Offersen, ikke beskikket som forsvarer. Når han ikke sidder i vidneskranken, overværer han derfor sagen fra tilhørerpladserne.

Som vidne har han pligt til at tale sandt. Man må som vidne heller ikke høre andre vidners forklaringer, men Christoffersen har fået særlig tilladelse til at sidde i retssalen alligevel - på nær, da Uffe Toudal vidnede.