Annonce
Politik

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Morten Messerschmidt (DF) mener ikke, at det faktum, at det praktisk ikke kan lade sig gøre at lave Dansk Folkepartis vedtægter om før et formandsvalg, står i vejen for hans eget og Peter Kofods kandidatur. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Messerschmidt mener godt, at Peter Kofod kan overtage fra ham, hvis han bliver dømt i landsretten.

Næstformand Morten Messerschmidt (DF) går i rette med afgående formand Kristian Thulesen Dahl i sagen om formandsvalget.

Ifølge Thulesen Dahl kan Morten Messerschmidt og Peter Kofod i praksis ikke stille op som makkerpar.

Det mener Morten Messerschmidt dog ikke er et problem uden løsning.

- Når jeg allerede melder ud, at jeg betragter Kofod som den naturlige nummer to, så er det klart, at det finder vi en løsning for, siger han til Ritzau.

Ifølge Kristian Thulesen Dahl kan makkerparret ikke stille op, fordi Peter Kofod ikke kan blive politisk næstformand for partiet, så længe han ikke sidder i Folketinget.

Det er imod partiets vedtægter, og dem kan man ikke nå at lave om inden et ekstraordinært årsmøde i januar, hvor der skal vælges ny formand.

- Jeg må bare lige minde Kristian og andre gode folk om, at da man lavede formandsskiftet fra Pia Kjærsgaard til Kristian Thulesen Dahl, var det heller ikke den politiske næstformand, der tog over. Alligevel var der ikke nogen, der bestred, at det var Kristian, der skulle tage den, siger Messerschmidt.

Morten Messerschmidt og Peter Kofod ønsker, hvis de skulle blive valgt som formand og næstformand, at opdatere vedtægterne på det ordinære årsmøde i september næste år.

Men Morten Messerschmidt mangler stadig at få afgjort en ankesag i landsretten. Han blev dømt ved Retten i Lyngby for svig med EU-midler. Sagen er først færdig i Østre Landsret til februar.

Morten Messerschmidt risikerer at blive smidt ud af Folketinget, hvis landsretten skulle stadfæste dommen.

Men sker det, kan der findes en løsning, så Peter Kofod kan overtage fra ham, selv om Kofod ikke sidder i Folketinget, mener han.

- Om det er, at man i en mellemperiode udnævner ham til en form for politisk leder eller andet, det ser vi til den tid, men jeg er helt enig i, at vedtægterne har brug for et tjek, og det lægger vi op til, siger Messerschmidt.

Inden Morten Messerschmidt meldte ud, at han ville stille op til formandsposten, sagde han, at han ikke vil stille op, hvis Inger Støjberg gør.

Det gælder stadig, lyder det.

- Der kommer ikke noget kampvalg mellem Inger Støjberg og mig, siger han.

  • Dansk Folkeparti
    Morten Messerschmidt (DF) mener ikke, at det faktum, at det praktisk ikke kan lade sig gøre at lave Dansk Folkepartis vedtægter om før et formandsvalg, står i vejen for hans eget og Peter Kofods kandidatur. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

112

Skib i brand i Køge - røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland