Annonce
Politik

Mette F. skal mødes med Østrigs og Israels ledere om vacciner

Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz (th.), skriver på Twitter, at han på torsdag skal mødes med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S, i baggrunden) samt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i Israel. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters

Forbundskansler Sebastian Kurz siger, at han torsdag skal mødes med Mette Frederiksen og Benjamin Netanyahu.

På torsdag skal Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, mødes med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S) og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i Israel.

Det skriver førstnævnte på Twitter.

Her skal de tre statsledere blandt andet tale om samarbejde om forskning og produktion af vacciner mod coronavirus.

- Vores førsteprioritet er at fremskynde produktion og indkøb af vacciner til fremtiden, skriver Sebastian Kurz på Twitter.

Statsministeriet har endnu ikke bekræftet besøget. Ritzau forsøger at indhente en kommentar fra Statsministeriet.

Danmark indtrådte sidste år i en alliance af lande, såkaldte first mover-lande, der handlede hurtigt i coronakrisens første fase, og som vil hjælpe hinanden med at løse de udfordringer, som pandemien fører med sig.

- Vi har siden foråret (sidste år, red.) været i tæt kontakt med vores samarbejdspartnere Danmark og Israel i gruppen af first mover-lande. Nu vil vi udbygge samarbejdet, skriver Sebastian Kurz.

Mette Frederiksen har tidligere rost Israel for at være meget langt fremme i forhold til at få vaccineret landets borgere.

Israel har sammen med blandt andet USA og Storbritannien været hurtigere end EU-landene til at få vaccineret sine borgere.

Israel, der har omkring ni millioner indbyggere, har tidligere udtrykt en ambition om at få vaccineret alle indbyggere på 16 år og derover i landet inden udgangen af marts.

I Danmark med knap seks millioner indbyggere, hvor de første vaccinationer blev foretaget 27. december sidste år, er ambitionen, at det skal ske omkring tre måneder senere.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser lørdag på Twitter, at 412.358 personer i Danmark har påbegyndt vaccination mod coronavirus, hvilket svarer til 7,1 procent af den danske befolkning.

Heraf er 182.074 færdigvaccinerede, hvilket svarer til 3,1 procent af befolkningen.

  • EU leaders summit in Brussels
    Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz (th.), skriver på Twitter, at han på torsdag skal mødes med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S, i baggrunden) samt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i Israel. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes