Annonce
Politik

Mette F. vil selv rette op på reform af førtidspension

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil sætte sig selv i spidsen for at rette op på den reform af førtidspensionen, som hun selv stod i spidsen for i 2012. Der er fortsat problemer med langstrakte ressourceforløb, siger hun. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet vil gå længere end det, partierne blev enige om før sommer, siger Mette Frederiksen.

- Jeg stod selv bag reformen af førtidspension. Derfor har jeg også et særligt ansvar for at få rettet op på nogle af de problemer, der viser sig at være.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

På partiets kongres i Aalborg gør hun det klart, at Socialdemokratiet vil gå endnu længere i forsøget på at rette på problemerne med førtidspensionen end det, som et enigt Folketing blev enige om før sommerferien.

Og det vil ske med hende selv i spidsen.

- Idéen bag reformen var den rigtige, men jeg mener ikke, at vi er i mål med, hvordan reformen virker, siger Mette Frederiksen.

Før sommerferien blev partierne på Christiansborg enige om justeringer af reglerne for førtidspension. Justeringerne skal gøre det mere klart, hvornår borgere skal i ressourceforløb.

Ressourceforløbene, der blev indført med en reform af førtidspensionsreglerne i 2013, er en betegnelse for forskellige indsatser, der skal få syge borgere tættere på job.

Men de har fået kritik for i nogle tilfælde at være nyttesløse, langtrukne og pinefulde for borgerne.

Mette Frederiksen peger på, at der trods justeringer fortsat er eksempler på for langstrakte ressourceforløb. At der er for dårlig klageadgang, og at nedslidte har for svært ved at få tilkendt førtidspension.

- Især mennesker, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og som enten er blevet meget nedslidte af deres job, eller hvor sygdom er stødt til, ser ud til at have svært ved at få tilkendt førtidspension, siger hun.

Spørgsmål: Hvad vil I gøre ved det? Vil I eksempelvis komme med flere penge til området?

- Først og fremmest er det et tilsagn fra min side om, at vi bliver nødt til at tage nogle skridt, der går ud over det, som aftalekredsen blev enige om før sommer.

Spørgsmål: Men hvis flere skal på førtidspension, vil det alt andet lige koste flere penge, er I parate til det?

- Jeg tror ikke, man skal stille det op på den måde. Man kan ikke gøre det så enkelt, for det her handler også om at få sikret, at nogle af de meget langstrakte ressourceforløb kan blive kortere.

- Jeg kommer ikke med en fiks og færdig model. Jeg kan konstatere, at der er problemer og giver et tilsagn om at gå ind i det.

Spørgsmål: Du var selv ansvarlig for reformen. Er det ikke dit ansvar, at nogle borgere er kommet i klemme i systemet?

- Jo. Alle os, der har besluttet at gå denne vej, har et ansvar for, hvordan det kommer til at virke. Og vi må erkende, at der kan være langt fra den tanke, man har bag et skrivebord på Christiansborg til, hvordan det ser ud i virkelighedens verden. Vi skal bruge flere kræfter på at få tingene til at fungere.

Spørgsmål: Der er allerede gang i en evaluering af reformen, og du kommer ikke med nye penge eller konkrete forslag. Er denne melding ikke bare en gratis omgang?

- Den kritik forstår jeg ikke, for det afgørende må være, om der er politisk vilje til at erkende, at der er nogle ting, der ikke fungerer efter hensigten og så sætte sig for at gøre noget ved det. Det er det, jeg giver et tilsagn om, siger Mette Frederiksen.

  • Mette Frederiksen vil selv rette op på førtidspensionsreform
    Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil sætte sig selv i spidsen for at rette op på den reform af førtidspensionen, som hun selv stod i spidsen for i 2012. Der er fortsat problemer med langstrakte ressourceforløb, siger hun. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand