Annonce
Politik

Flere partier sorteret fra: Mette Frederiksen kigger mod højre og forhandler videre med syv partier

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har onsdag fortalt, at regeringsforhandlingerne om en ny regering nu fortsætter med færre partier. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix


Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) siger på et doorstep, at regeringsforhandlingerne fortsætter med Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Hun tror desuden på en bred regering.

Socialdemokratiet gik til valg på at danne en regering hen over den politiske midte med både røde og blå partier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan godt danne en bred regering i Danmark. Det kræver, at vi kan blive enige om det politiske indhold. Målet er ikke kun at samles om det allermest fundamentale, men også en ambitiøs og balanceret udvikling af vores samfund.

- Der er fra en række partier et oprigtigt ønske om at samarbejde på en ny og tættere måde, siger Frederiksen.

Tidligere onsdag var Enhedslisten til forhandlinger hos Frederiksen i Statsministeriet, hvor de fleste møder med den kongelige undersøger efter folketingsvalget 1. november finder sted.

Efterfølgende meddelte Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, at det tidligere støtteparti til S-regeringen var ude af forhandlingerne.

Kort tid efter meldte Alternativet det samme ud. Allerede efter de første forhandlinger for små tre uger siden meddelte Danmarksdemokraterne, at de var ude. I forbindelse med onsdagens doorstep blev Nye Borgerlige ikke nævnt som et parti, der fortsat er med i forhandlingerne.

Meldingen fra Mette Frederiksen kommer efter Venstres landsmøde i weekenden. Her slog formand Jakob Ellemann-Jensen fast, at Venstre vil afsøge muligheden for at indgå i en regering hen over midten med Socialdemokratiet. Venstre har længe ellers pure afvist tanken.

Ellemann-Jensen har også tidligere udtalt, at han ikke "stoler" på Frederiksen. Men det vil Mette Frederiksen ikke holde ham op på.

- Jeg har været på Christiansborg i 21 år, og der er sagt meget gennem tiden.

- Der er ikke noget, der er sagt fra nogle kolleger, som jeg tager med ind i forhandlingslokalet.

- Jeg forhandler på et nyt stykke papir. Det er vores fælles opgave at se, om vi kan finde kompromisser, siger hun onsdag.

Allerede onsdag klokken 14.30 kommer Venstre til videre forhandlinger hos Frederiksen, oplyser hun.

En ny regering har dog fortsat lidt lange udsigter.

- En regering skal være manøvredygtig, holdbar og skal løse danskernes problemer. Det kræver tillid i det interne samarbejde, og det kræver tid.

- Derfor kan jeg allerede nu sige, at der vil være forhandlinger i hvert fald nogle uger endnu, siger Frederiksen.

/ritzau/

  • FV22: Fungerende statsminister Mette Frederiksen giver status på regeringsforhandlingerne
    Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har onsdag fortalt, at regeringsforhandlingerne om en ny regering nu fortsætter med færre partier. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt