Annonce
Politik

Mette Frederiksen: Forsamlingsforbud er et voldsomt indgreb

De Radikales Sofie Carsten Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S) kunne sammen med størstedelen af Folketingets partier sent mandag aften præsentere en langsigtet genåbningsaftale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Plan for udfasning af forsamlingsforbud kommer medio april. Lige nu er forbuddet udendørs på ti personer.

Fra i går, mandag, blev forsamlingsloftet hævet fra 25 til 50 personer for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.

Og forsamlingsforbuddet udendørs blev hævet generelt fra fem til ti personer. Desuden blev der åbnet for udendørs gudstjenester for op til 50 personer.

Sent mandag aften stod det så klart, at regeringen medio april fremlægger en plan for udfasningen af forsamlingsforbuddet.

Det fremgår af den genåbningsaftale, som alle Folketingets partier bortset fra Nye Borgerlige blev enige om.

- Regeringen indkalder til forhandlinger, sådan at udfasningen af forsamlingsforbuddet indtænkes løbende i den gradvise genåbning, står der i aftalen.

Regeringen vil fremlægge en plan på baggrund af faglig rådgivning fra Epidemikommissionen.

- Det er et voldsomt indgreb, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften om forsamlingsforbuddet på et pressemøde om genåbningsaftalen.

- Forsamlingsforbuddet er løftet fra i dag (mandag, red.) udenfor, og så har vi aftalt som en del af denne langsigtede genåbning, at også der skal der nedsættes en hurtig arbejdende rådgivning til os om, hvordan vi kan få tænkt udfasning af restriktioner, hvad angår forsamlinger ind i den genåbning af Danmark, der ligger nu.

- Så for nærværende gælder det forsamlingsforbud, vi allerede har vænnet os til, men også her kigger vi ind i en udfasning, sagde statsministeren.

Forsamlingsforbuddet gælder ikke i private boliger. Anbefalingen er dog maksimalt fem personer.

Ifølge De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, handler det om at få friheden tilbage. Hun forsvarer tirsdag morgen, at partierne ikke allerede nu kan fortælle, hvordan udfasningen vil se ud.

- Der er lavet en vurdering af forsamlingsforbuddet og af, hvad det vil betyde, hvis man hæver det. Den har vi taget med ind, siger hun med henvisning til mandagens aftale.

- Og nu er der skrevet meget tydeligt, at forsamlingsforbuddet skal udfases. I takt med, at samfundet genåbner.

- Selvfølgelig skal forsamlingsforbuddet udfases og ophæves helt, så vi på den måde også får vores frihed tilbage, siger Sofie Carsten Nielsen.

Ud over anbefalinger til større arrangementer skal ekspertgruppen også kigge på den såkaldte superligaordning.

Den tillod sidste sommer, at fodboldklubber i landets bedste række kunne få fans på stadion. Klubberne kunne dele deres stadioner op i afsnit à 500 tilskuere.

Alle afsnit skulle have egen indgang, egne toiletter og egne salgsboder.

Siden januar er der ikke afholdt sportsbegivenheder med tilskuere i Danmark.

Dele af idrætten er dog en del af den kommende fastlagte genåbning. Som udgangspunkt åbnes der for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år 21. april.

6. maj åbnes der som udgangspunkt for indendørs idræt for voksne over 18 år. Hvilke konkrete sportsgrene skal der først forhandles om.

Resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter genåbnes efter planen 21. maj.

Se aftalen her
  • Forhandlinger om genåbningsplan
    De Radikales Sofie Carsten Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S) kunne sammen med størstedelen af Folketingets partier sent mandag aften præsentere en langsigtet genåbningsaftale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år