Hvis Nato anmoder om det, er regeringen klar til at sende en kampbataljon på 800 soldater til Baltikum, og destinationen vil komme til at hedde Letland.
Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) under et besøg hos danske soldater i Estland onsdag.
Her har hun sammen med partilederne fra Venstre, De Konservative, SF og De Radikale takket de danske soldater for deres indsats.
Det er forventningen, at Nato vil komme med sådan en anmodning.
De danske toppolitikere er lige nu på tur til de baltiske lande.
Meldingen kommer dagen inden, at statsministeren og de fire andre partiledere fortsætter deres Baltikum-tur med et besøg i netop Letland.
De skal nærmere bestemt besøge Natos divisionshovedkvarter i byen Ādaži.
Beslutningsforslaget om at sende styrken til Baltikum skal til afstemning samme dag i Folketinget. Der er på forhånd opbakning til at tilbyde kampbataljonen, efter at regeringen meldte ud om ambitionen tirsdag.
Her lød det fra Mette Frederiksen, at det handler om at forsvare "hvert et hjørne" af Nato-alliancen.
- Den russiske aggression, vi har set i Ukraine, har betydet, at Nato har besluttet at styrke forsvaret mod øst. Ikke mindst de tre baltiske lande står i en sårbar situation, siger Mette Frederiksen.
- Vi har besluttet os for i Nato at bekræfte, hvad der er helt essentielt for hele Europas sikkerhed - nemlig at vi forsvarer hvert et hjørne af vores alliance.
Bataljonen er lige nu samlet i Slagelse. Men soldaterne der kan altså snart ende i Letland.
Ud over kampbataljonen er forventningen, at det kommende beslutningsforslag blandt andet vil omfatte muligheden for at indsætte en fregat og en række luftmilitære bidrag.
Herunder et overvågningsfly, et operatørbidrag og en mobil luftforsvarsradar.
Det er partilederne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som er med på turen til Baltikum.
Her er de fem partier blevet enige om at tilføre yderligere 18 milliarder kroner til Forsvaret i 2033.
/ritzau/