Milliard-lempelse af PSO-afgift skaber 300 job

Regeringens store vækstplan med over 100 forskellige initiativer beskyldes nu for at være en pauver omgang.

Det sker efter, at et svar til Folketinget fra Finansministeriet viser, at hele pakken - der flytter rundt på adskillige milliarder kroner - ventes at øge beskæftigelsen med "omkring 1300 personer frem mod 2020".

Ifølge Finansministeriet vil pakken øge den strukturelle beskæftigelse med 1100-1600 personer, hvilket især hentes fra den del af pakken, der omhandler øget international rekruttering, herunder en lempelse af den såkaldte forskerordning.

Derudover vil det måske mest omtalte punkt i aftalen - en lempelse af PSO-afgiften på energi, til dels finansieret gennem en øget bundskat - bidrage med en effekt på beskæftigelsen på 300 personer frem mod 2020.

Og det er for lidt, mener cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

- Det tal viser, at det er en ganske pauver vækstpakke, man har skruet sammen. Det er en meget, meget lille effekt på beskæftigelsen, siger han.

Vækstpakken kom i hus efter en lynaftale med Venstre om rammerne for aftalen, der herefter blev strikket sammen i et kludetæppe af delaftaler med Folketingets øvrige partier.

- Dertil kommer, at effekten på BNP blot er seks milliarder kroner, og det viser, at man ikke har fået særlig meget ud af Produktivitetskommissionens anbefalinger fra tidligere i år, siger Mads Lundby Hansen.

PSO-afgiftens fremtid er over de seneste måneder blevet mere usikker, fordi EU-kommissionen anser den som traktatstridig.

Ifølge EU-Kommissionen er det danske PSO-system diskriminerende over for den elektricitet, der importeres fra udlandet.

Udenlandsk produceret el pålægges nemlig med det nuværende system de samme afgifter som dansk produceret el. Men det vel at mærke uden at få glæde af de støtteordninger, som kun dansk produceret el har adgang til.

EU-Kommissionen har siden sidste år stillet spørgsmål til sagen, og i sommer understregede kommissionen så, at PSO-ordningen er traktatstridig.