Annonce
Politik

Minister advarer virksomheder om at genåbne for tidligt

Erhvervsministeren Simon Kollerup (S) roser størstedelen af erhvervslivet for at være ansvarlige under coronakrisen. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Fase 1 i den gradvise genåbning er i gang, men hvad næste fase bringer, vides ikke, mener Simon Kollerup.

Virksomheder skal ikke genåbne uden at have koordineret det med myndighederne først. Og de skal ikke genåbne for tidligt midt i coronakrisen.

Sådan lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) efter en uge, hvor der især var total forvirring omkring åbningen af de zoologiske haver i København, Aalborg, Odense og Givskud.

- Langt størstedelen af erhvervslivet har været meget ansvarlige under corona.

- Det har været en særdeles hård tid i de seneste måneder, og det har været imponerende at opleve, hvordan store og små virksomheder i alle dele af landet har sat hensynet til smitterisiko og kundernes og medarbejdernes sundhed først. Det vil jeg gerne rose dem for, siger Kollerup i en skriftlig kommentar.

Tirsdag meddelte de fire zoologiske haver, at de ville åbne igen 1. maj. De havde fået Rigspolitiets accept, var meldingen.

Men onsdag lød det fra både erhvervsministeren og justitsministeren, at det ville være en dårlig idé.

Efterfølgende ændrede Rigspolitiet retningslinjer. Nu fremgår det, at sundhedsmyndighederne vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket.

Det er ifølge Kollerup "sundhedsmyndighedernes vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der sker en ukoordineret åbning af lokaliteter med mange mennesker, som hidtil har holdt lukket".

- Der er som bekendt iværksat en gradvis og kontrolleret genåbning af det danske samfund. Og som justitsministeren og jeg for få dage siden gav udtryk for, så bliver den tilgang udfordret, hvis der sker en ukoordineret åbning.

- Jeg vil ikke forholde mig til enkelte virksomheder. Men jeg vil på regeringens vegne opfordre til, at man ikke på nuværende tidspunkt lægger sig fast på en tidlig genåbning, eller på hvad der skal ske i maj måned, før der er blevet taget samlet stilling til næste fase af genåbningen, siger Kollerup.

Første fase af genåbningen af Danmark er igangsat. Blandt andet er vuggestuer, børnehaver og skoler for de mindste elever blevet åbnet igen. Samt liberale erhverv som frisører.

Næste fase af den gradvise åbning ventes at finde sted fra 10. maj. Forhandlingerne om den videre genåbning er i gang blandt Folketingets partier.

Det har ikke været muligt at interviewe Kollerup lørdag, da ministeren er forhindret af familiære årsager.

  • Pressemøde om retningslinjer for genåbning
    Erhvervsministeren Simon Kollerup (S) roser størstedelen af erhvervslivet for at være ansvarlige under coronakrisen. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland

Store skole-drømme: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen