Der er opstået forvirring om, hvor meget aftalepartierne bruger af det såkaldte råderum til ny boligaftale.
Nej. Det er ikke rigtigt, at aftalepartierne har sagt god for at bruge halvdelen af råderummet på skattelettelser til boligejerne som del af den nye boligaftale.
Det siger finansminister Kristian Jensen (V), der afviser påstanden, da han bliver spurgt ind til det i folketingssalen.
Råderummet i dansk økonomi kan populært betegnes som fælleskassen.
- Vi trækker 2,8 milliarder af råderummet i 2025 og ikke de cirka 20 milliarder, som Enhedslisten har rendt rundt og prøvet at bilde danskerne ind, siger finansministeren.
Misforståelsen er opstået, fordi aftalen om det nye boligsystem koster 20 milliarder kroner frem mod 2025. Beløbet fremkommer dog ved at lægge de enkelte år sammen.
I 2025 vil aftalen derfor koste 2,8 milliarder kroner alene det år.
Det år er råderummet på knap 40 milliarder kroner og falder dermed til omkring 37 milliarder kroner.
Finansministeriet skønner, at boligskatteaftalen på sigt vil blive væsentligt billigere end 2,8 milliarder kroner om året. På langt sigt vil aftalen blot koste 300 millioner kroner om året.
Både Alternativet, SF og Enhedslisten mener, at det økonomiske råderum bør komme alle til gode og ikke kun boligejerne.
Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, har kaldt det "forkasteligt" at bruge penge fra det råderum, der er i dansk økonomi, til boligskatterabatter.