Annonce
Politik

Minister: IS-krigere med dansk pas udgør trussel for Danmark

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at fremmedkrigere med dansk pas, der har kæmpet for Islamisk Stat, udgør en trussel for den danske befolkning. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen vil kunne fratage dansk pas administrativt og dermed undgå, at fremmedkrigere rejser ind i landet.

Regeringen vil tage passet fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab, fordi de truer Danmarks sikkerhed.

Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Regeringen har mandag foreslået at indføre en lov, der gør det muligt administrativt at tage passet fra fremmedkrigere, der har dobbelt statsborgerskab. Det vil sige uden om domstole.

- Vi frygter, at nogle fremmedkrigere med dansk pas rejser til Danmark, og det vil udgøre en trussel for den danske befolkning. Derfor vil vi forhindre, at de kommer, siger han.

Konkret går frygten på den seneste udvikling i Syrien, hvor Tyrkiet har angrebet områder, som tidligere har været kontrolleret af kurdere.

Det har skabt tvivl om, hvad der sker med en række lejre, hvor IS-støtter har siddet.

For at få frataget passet skal man ifølge lovforslag have handlet i strid med Danmarks interesser. Det er ikke nok blot at have opholdt sig i Syrien, hvilket ellers er forbudt.

- Det kan være, at man har været i krig mod Danmark og vores interesser - eller at man har trænet folk, som har udført terroraktioner, siger Mattias Tesfaye.

Han vil ikke oplyse, hvor mange loven forventes at ramme.

At regeringen vil indføre muligheden for at fratage passet administrativt skyldes, at fremmedkrigere slet ikke skal tilbage til Danmark.

- I dag kan man få frakendt statsborgerskabet ved en domstol, men det betyder, at man skal rejse ind i Danmark, og det vil vi gerne undgå, siger han.

Alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten og Alternativet støtter op om at hastebehandle forslaget.

Alternativets retsordfører, Sikandar Siddique, mener, at Danmark som retssamfund skal tage ansvar for de handlinger, danske statsborgere udfører.

- Vi kan ikke være så ivrige efter at udvise kriminelle udlændinge fra Danmark og samtidig nægte at tage ansvar og retsforfølge for ulovlige handlinger, som danske statsborgere har udført i udlandet, siger han.

Til det siger Mattias Tesfaye:

- Jeg anerkender fuldstændig, at det her ikke løser alle problemer, men min bedste vurdering er, at det er til gavn for den danske befolknings sikkerhed.

- De her mennesker vil udgøre en fare for de samfund, de opholder sig i. Derfor arbejder vi udenrigspolitisk på at beskytte befolkningen i de områder, siger han.

Tesfaye anerkender, at lovforslaget ikke løser udfordringen med krigere, der kun har dansk pas.

- De vil fortsat udgøre en trussel. Det er klart, siger han.

Derudover barsler regeringen med et forslag om, at børn, der fremover bliver født af danske statsborgere i områder, hvor der fra dansk side er indrejseforbud, ikke nødvendigvis skal have dansk pas.

  • Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at fremmedkrigere med dansk pas, der har kæmpet for Islamisk Stat, udgør en trussel for den danske befolkning. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand