Annonce
Politik

Minister trækker forslag om adgang til hemmelige telefonnumre

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) trækker omtalt forslag om at give adgang til borgeres hemmelige telefonnumre. Han havde desuden ikke flertal for forslaget. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ændringsforslag skulle give adgang til hemmelige telefonnumre for at spore smittede, men hastebehandles ikke.

Regeringen har ønsket udvidet adgang til borgeres hemmelige telefonnumre for at spore smittede i forbindelse med coronakrisen, men opgiver nu forslaget.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver i en e-mail til Folketingets sundhedsordførere, at han trækker forslaget.

- Jeg kan forstå, at der stadig er flere medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget, som ikke kan støtte op om, at tiltaget om at give Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at søge telefonnumre i 118-registret stilles som et ændringsforslag.

- Jeg har derfor besluttet at trække ændringsforslaget, skriver ministeren i e-mailen, som Ritzau er i besiddelse af.

Ændringsforslaget havde umiddelbart intet at gøre med loven, der skal sikre, at kommuner stiller faciliteter til rådighed for folk, der er karantæneramte i forbindelse med coronavirus.

Det har vakt bred kritik i Folketinget, at det ikke var inden for samme område.

Ændringsforslaget gik på, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan indhente nummeroplysninger fra 118-registret. Det ville give styrelsen adgang til at få udleveret telefonnumre på borgere, som har hemmeligt telefonnummer.

Det er kun en række centrale myndigheder forundt. Meningen var at spore folk, der er smittet.

Ændringsforslaget blev tilføjet af ministeren efter førstebehandlingen. Det betyder, at ændringsforslaget ikke kan behandles tre gange og ikke når i høring.

Ifølge Berlingske har Folketingets lovsekretariat derfor anført, at det "giver anledning til tvivl" om, hvorvidt forslaget er i strid med Grundlovens bestemmelser.

Det har været svært for regeringen at få opbakning til forslaget, da eksempelvis både Venstre og Dansk Folkeparti og dele af rød blok var utilfredse med selve lovbehandlingen.

- Jeg glæder mig over, at ministeren har trukket det tilbage. Vores egne jurister i lovsekretariatet var selv i tvivl, om det var i strid med Grundloven, så det havde ikke set pænt ud, hvis ministeren fastholdt det dagen før grundlovsdag, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

Hun håber, at ministeren tager det til efterretning.

- Det har været et meget specielt forløb, som viser, hvordan man ikke skal lave lovarbejde, tilføjer hun.

Også Enhedslisten kalder forløbet uskønt.

- Det har været et temmelig uskønt forløb, og selve processen har været uheldig. Det indholdsmæssige har jeg ikke de store problemer med, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL).

  • Pressemøde med regeringen og KL om økonomien for 2021
    Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) trækker omtalt forslag om at give adgang til borgeres hemmelige telefonnumre. Han havde desuden ikke flertal for forslaget. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen