Annonce
Politik

Minister vil give sosu-elever mere danskundervisning

Mattias Tesfaye (S) vil give ekstra danskundervisning til kvinder med indvandrerbaggrund på social- og sundhedsuddannelserne for at mindske frafald. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Eleverne på sosu-uddannelserne er i høj grad kvinder med indvandrerbaggrund. Sproget er et problem for mange.

Frafaldet på landets sosu-uddannelser er alt for højt, siger børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der vil mindske frafaldet ved at styrke elevernes danskkundskaber.

- Der er mange kvinder med indvandrerbaggrund på social- og sundhedsuddannelserne. De er fagligt rigtigt dygtige, og de har lyst til at arbejde med ældre mennesker, men de er for svage sprogligt.

- Sprogundervisning i tilknytning til eller som en del af arbejdstiden kan være med til at fastholde dem på uddannelsen, siger Mattias Tesfaye.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af de elever, der startede i 2019, er 24 procent af assistenteleverne og 21 procent af hjælpereleverne ifølge Kommunernes Landsforening (KL) faldet fra efter to år.

- Hvis vi bare kan reducere det lidt, så vil det virkelig betyde, at der kommer flere uddannede personer i hjemmeplejen og på ældrecentrene, siger Mattias Tesfaye.

Og det er der alvorligt brug for, tilføjer han.

I en analyse fra 2022 anslår KL, at der i 2030 vil mangle 16.000 sosu'ere, hvis ikke det lykkes at uddanne flere, end vi gør i dag.

Danskerne bliver ældre og ældre, og i 2030 vil der mangle 16.000 sosu'ere i sundhedssektoren, hvis det ikke lykkes at uddanne flere, end vi gør i dag, viser en analyse fra Kommunernes Landsforening. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Idéen om at give sosu-eleverne ekstra danskundervisning er ikke opstået i ministerens eget hoved.

- Der er allerede flere steder i landet, hvor man laver forsøg med at fastholde folk på sosu-uddannelserne ved at have voksenundervisning i dansk, siger han.

- Når nogen gennemfører noget, og det faktisk virker, så synes jeg, at vi andre skal lære af det.

Hvordan tilbuddet konkret skal skrues sammen, er ikke på plads endnu, men Mattias Tesfaye har påbegyndt drøftelser med de relevante parter, siger han.

I skoleåret 2021/2022 begyndte 5703 elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. 3906 begyndte på hjælperuddannelsen.

Det fremgår af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

På assistentuddannelsen var 26 procent af de optagne indvandrere, mens det på hjælperuddannelsen var 44 procent.

/ritzau/

  • FV22: Ny regering præsenteres for dronningen, Dronningen, Dronningen
    Mattias Tesfaye (S) vil give ekstra danskundervisning til kvinder med indvandrerbaggrund på social- og sundhedsuddannelserne for at mindske frafald. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Plejecenter
    Danskerne bliver ældre og ældre, og i 2030 vil der mangle 16.000 sosu'ere i sundhedssektoren, hvis det ikke lykkes at uddanne flere, end vi gør i dag, viser en analyse fra Kommunernes Landsforening. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende