Annonce
Politik

Ministerie drøftede muligt slettede sms'er med kommission i juni

Justitsminister Nick Hækkerup (S) mener, at Minkkommissionen har en "fundamental anden tilgang til indhentning af sms-beskeder" end tidligere kommissioner. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I sommer drøftede Justitsministeriet og Minkkommissionen, at der kunne være sms-beskeder, som var slettet.

I juni var Justitsministeriet i drøftelser med Minkkommissionen om, at der kunne være sms-beskeder, som kommissionen ønskede at få udleveret, men som var blevet slettet.

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) i et skriftligt citat tirsdag.

- Det fremstår i debatten som om, at regeringen ikke samarbejder fuldt ud. Det er simpelthen ikke rigtigt, siger han.

- Justitsministeriet har haft løbende dialog med kommissionen om udlevering af materiale, herunder i juni 2021, og også om de udfordringer, som udlevering af sms-beskeder kunne give anledning til, blandt andet på grund af slettede sms-beskeder.

Han afviser at stille op til interview.

Justitsministeriet bekræfter, at der i juni blev drøftet, at sms-beskeder kunne være slettet, uden at der dog blev drøftet specifikke personers sms-beskeder.

Tidligere har Minkkommissionen oplyst, at den 29. april beder de relevante ministerier, herunder Statsministeriet og Justitsministeriet, om at sikre telefonisk materiale til kommissionen.

I Justitsministeriet bliver medarbejdere allerede i foråret bedt om ikke at slette blandt andet sms-beskeder.

I Statsministeriet svarer man først kommissionen 8. september, har kommissionen oplyst.

Her er sms-beskeder fra fire personer, herunder statsminister Mette Frederiksen (S) og departementschef Barbara Bertelsen, blevet slettet som led i en automatisk sletning af beskeder. I Mette Frederiksens tilfælde efter 30 dage.

Minkkommissionen har oplyst til TV 2, at den fem dage senere, 13. september, beder om at få sms-beskederne genskabt. Uden at få svar.

26. oktober kunne B.T. fortælle om statsministerens slettede sms-beskeder. Tre dage senere oplyste Justitsministeriet, at teknikere fra politiet efter aftale med Statsministeriet skulle hjælpe med at genskabe de slettede sms-beskeder.

Det er et halvt år efter kommissions henvendelse og først efter, at medierne er gået ind i sagen.

I den skriftlige kommentar anfører Nick Hækkerup, at Minkkommissionen har haft en "fundamental" anderledes tilgang til sms-beskeder end tidligere kommissioner.

- Det er vigtigt at understrege, at det er i overensstemmelse med gældende regler at slette sms'er, så længe journaliseringspligten iagttages, siger han.

- Minkkommissionen har imidlertid haft en fundamentalt anden tilgang til indhentning af sms'er end tidligere kommissioner, idet den generelt ville indhente sms-beskeder.

- Da kommissionen i april 2021 meddelte regeringen dette, var der desværre allerede sms'er, der var slettet. Regeringen samarbejder selvsagt fuldt ud med Kommissionen.

- Ingen kommissioner har fået tilnærmelsesvis så mange sms'er udleveret som denne kommission, og vi forsøger nu at få politiet til at genskabe de sms-beskeder, som er blevet slettet.

Det har ikke været muligt at spørge justitsministeren, hvorfor politiets teknikere tilsyneladende først involveres tre dage efter B.T.'s historie, hvis Justitsministeriet har kendt til et muligt problem med slettede sms-beskeder siden juni.

  • Åbent samråd
    Justitsminister Nick Hækkerup (S) mener, at Minkkommissionen har en "fundamental anden tilgang til indhentning af sms-beskeder" end tidligere kommissioner. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission