Annonce
Politik

Modellen for næste uges skolegenåbning undrer borgmestre

Fra næste uge kan ungdomsuddannelser som gymnasier undervise eleverne fysisk. Hvor meget afhænger af, hvor i landet det ligger. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Trods lave smittetal må flere kommuner fra mandag give afgangselever mindre fysisk undervisning end andre.

Mens afgangselever i Kolding fra næste uge må møde til undervisning fysisk hver anden uge, må de i Lyngby-Taarbæk kun møde op én gang om ugen - til udendørs undervisning.

Men incidenstallet var tirsdag markant lavere i Lyngby-Taarbæk end i Kolding. Tallet er et udtryk for, hvor mange smittede der de foregående syv dage var ud af 100.000 indbyggere i en kommune.

I Lyngby-Taarbæk var der de syv foregående dage 25 bekræftede tilfælde, hvilket svarer til et incidenstal på 44,7. I Kolding var der 145 smittede - eller 155,9 per 100.000 indbyggere.

- Jeg synes, det er svært at forklare, lyder det fra Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K).

- Jeg savner gode argumenter for, hvorfor det skulle være en større udfordring at sende 9. klasser i Lyngby-Taarbæk i skole end i kommuner med højere smittetal, siger hun.

Også borgmesteren for Halsnæs i Region Hovedstaden, Steffen Jensen (S), undrer sig over modellen. Kommunen havde tirsdag haft fem smittede de syv foregående dage. Der svarer til et incidenstal på 16.

- Vi kunne godt have ønsket en større fleksibilitet med en lokal åbning, der var baseret på incidenstal.

- Med det incidenstal, vi har i Halsnæs, mener vi for eksempel godt, at det ville være muligt, at afgangsklasser kan være her hver anden uge i stedet for en gang om ugen udendørs, siger han til TV2.

Det var regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten, der tirsdag blev enige om, at afgangselever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser kunne komme fysisk mere tilbage i skole fra næste uge.

I Østjylland, Sydjylland, Fyn og Vest- og Sydsjælland er det med fremmøde hver anden uge, hvilket allerede er modellen i Nord- og Vestjylland. Nordsjælland og hovedstaden er altså undtaget, hvor afgangseleverne kun må møde til udendørs undervisning én gang om ugen.

- De gode argumenter mangler, og jeg ville ønske, man havde set på kommuneniveau i stedet for regionalt. Skoleelever går trods alt i skole i den kommune, hvor de bor, siger Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K).

Med tirsdagens aftale får grundskoler på ikke-brofaste øer lov til at genåbne med fuldt fremmøde - ligesom det er tilfældet på Bornholm. Også høj- og efterskoler kan genåbne fra mandag.

Den citerede historie hos TV2
  • Asger Ladefoged
    Fra næste uge kan ungdomsuddannelser som gymnasier undervise eleverne fysisk. Hvor meget afhænger af, hvor i landet det ligger. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission