Annonce
Politik

Mona Juul kan vælges som konservativ formand 21. april

Søren Pape Poulsen blev bisat fra Viborg Domkirke lørdag 9. marts. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Papes pludselige død har ført til, at Mona Juul er blevet politisk leder og snart også kan kalde sig K-formand

De Konservative holder et ekstraordinært landsråd 21. april i Herning, hvor politisk leder Mona Juul efter planen vælges som ny formand.

Det oplyser fungerende formand Michael Ziegler efter et møde i hovedbestyrelsen søndag.

Partiet skal have ny formand, efter at Søren Pape Poulsen døde 2. marts efter at være blevet ramt af en hjerneblødning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er i øjeblikket ingen modkandidater til Juul, men konservative medlemmer kan melde sig helt op til landsrådet.

- Jeg vil sige, at man skal have selvtilliden i orden, hvis man vil gøre det, fordi opbakningen til Mona er ganske massiv, siger Ziegler.

Han henviser blandt andet til, at både partiets forretningsudvalg og hovedbestyrelsen bakker op om Juul.

Pape faldt om på et hovedbestyrelsesmøde 1. marts, og det er selvsamme hovedbestyrelsesmøde, som blev genoptaget søndag. Men med et ekstra punkt på dagsordenen, som handlede om, hvorvidt der skulle være et ekstraordinært landsråd for hurtigt at vælge en ny formand.

Mona Juul blev i onsdags præsenteret som ny politisk leder hos De Konservative, og snart bliver hun efter alt at dømme også partiets formand. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pape var både formand og politisk leder, men i teorien kan det godt være to forskellige personer. Folketingsgruppen kan selv vælge en politisk leder, og onsdag blev Mona Juul præsenteret som partiets politiske leder.

Men den konservative formand skal vælges på et landsråd. Efter Papes død har Ziegler, der til dagligt er borgmester i Høje-Taastrup, været fungerende formand, da han er næstformand i partiet.

De Konservative kunne have ventet med at vælge en ny formand til et ordinært landsråd senere på året, men Ziegler udtalte onsdag i forbindelse med udnævnelsen af Juul som politisk leder, at han gerne ser formandsfaklen givet videre hurtigst muligt.

Ziegler oplyser, at der hovedsageligt kommer til at foregå tre ting på det ekstraordinære landsråd. Selvsagt er der et punkt med valg af ny formand. Men der vil også være en markering af Pape, som blev 52 år.

- Det vil være mærkeligt at mødes uden at markere Søren. Mange af os var med til hans bisættelse, men det er ikke alle medlemmer, der har været det, siger Ziegler.

Desuden vil det kommende valg til EU-Parlamentet også være på dagsordenen, nu hvor medlemmerne alligevel mødes inden valget 9. juni.

/ritzau/

  • Søren Pape Poulsen bliver bisat i Viborg Domkirke
    Søren Pape Poulsen blev bisat fra Viborg Domkirke lørdag 9. marts. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde med Det Konservative Folkeparti
    Mona Juul blev i onsdags præsenteret som ny politisk leder hos De Konservative, og snart bliver hun efter alt at dømme også partiets formand. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde