Nationalbanken loren ved indefrysning af boligskat

Fra 2022 bliver der igen en sammenhæng mellem boligernes værdi og boligskatterne.

Det er konsekvensen af det politiske forlig om fremtidens boligskat, der blev indgået tirsdag. Det fastslår nationalbankdirektør Lars Rohde i en skriftlig kommentar til aftalen

- Det har til den tid en stabiliserende effekt på boligpriserne og dermed samfundsøkonomien, skriver Rohde.

Rohde er til gengæld ikke udelt begejstret for, at boligejere får lov at indefryse skattestigninger. Det gælder stigninger i såvel grundskyld som ejendomsværdiskat.

- Vi har i Danmark et velfungerende finansielt marked, som kan yde kredit til boligejere, der efter mærkbare stigninger i boligens værdi skal betale mere i boligskat, mener nationalbankdirektøren.

- Det er derfor ikke oplagt med en indefrysning af den fremtidige boligskattestigning, der betyder, at staten agerer bank for husholdningerne.

Han advarer også om, at aftalen risikerer at hæmme lysten til at flytte. Nuværende boligejere vil nemlig få en skatterabat. Men den bortfalder, når boligen bliver solgt.

Endelig hæfter Nationalbanken sig ved en passus i aftalen om, hvad der skal ske, hvis boligskatterne stiger mere, end politikerne regner med. Så skal de overskydende penge bruges til at lette boligskatten.

Det er ikke nogen god idé, gør Nationalbanken klart.

- Det vil i givet fald ske i en situation med høje boligpriser og kan dermed udvande de positive stabiliserende effekter i aftalen, advarer Lars Rohde.

Da den rene Venstre-regering lagde sit første udspil til boligskat frem i efteråret, var det meningen, at de mulige ekstra penge skulle bruges til at sænke skatten på arbejde.

Men det er altså blevet ændret til, at det er boligskatterne, der i givet fald vil skulle sættes ned.

Det er regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale, der står bag aftalen.

Dermed står 144 af Folketingets 179 medlemmer bag aftalen.