Annonce
Politik

Nationalbanken loren ved indefrysning af boligskat

Nationalbanken glæder sig over, at boligmarkedet og dermed samfundsøkonomien formentlig vil blive mere stabilt med nye boligskatter. Men der er også kritik fra nationalbankdirektør Lars Rohde. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Pedersen Rune Aarestrup

Ny boligskat vil stabilisere samfundsøkonomien, vurderer Lars Rohde. Men Nationalbanken har også indvendinger.

Fra 2022 bliver der igen en sammenhæng mellem boligernes værdi og boligskatterne.

Det er konsekvensen af det politiske forlig om fremtidens boligskat, der blev indgået tirsdag. Det fastslår nationalbankdirektør Lars Rohde i en skriftlig kommentar til aftalen

- Det har til den tid en stabiliserende effekt på boligpriserne og dermed samfundsøkonomien, skriver Rohde.

Rohde er til gengæld ikke udelt begejstret for, at boligejere får lov at indefryse skattestigninger. Det gælder stigninger i såvel grundskyld som ejendomsværdiskat.

- Vi har i Danmark et velfungerende finansielt marked, som kan yde kredit til boligejere, der efter mærkbare stigninger i boligens værdi skal betale mere i boligskat, mener nationalbankdirektøren.

- Det er derfor ikke oplagt med en indefrysning af den fremtidige boligskattestigning, der betyder, at staten agerer bank for husholdningerne.

Han advarer også om, at aftalen risikerer at hæmme lysten til at flytte. Nuværende boligejere vil nemlig få en skatterabat. Men den bortfalder, når boligen bliver solgt.

Endelig hæfter Nationalbanken sig ved en passus i aftalen om, hvad der skal ske, hvis boligskatterne stiger mere, end politikerne regner med. Så skal de overskydende penge bruges til at lette boligskatten.

Det er ikke nogen god idé, gør Nationalbanken klart.

- Det vil i givet fald ske i en situation med høje boligpriser og kan dermed udvande de positive stabiliserende effekter i aftalen, advarer Lars Rohde.

Da den rene Venstre-regering lagde sit første udspil til boligskat frem i efteråret, var det meningen, at de mulige ekstra penge skulle bruges til at sænke skatten på arbejde.

Men det er altså blevet ændret til, at det er boligskatterne, der i givet fald vil skulle sættes ned.

Det er regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale, der står bag aftalen.

Dermed står 144 af Folketingets 179 medlemmer bag aftalen.

  • Lars Rohde
    Nationalbanken glæder sig over, at boligmarkedet og dermed samfundsøkonomien formentlig vil blive mere stabilt med nye boligskatter. Men der er også kritik fra nationalbankdirektør Lars Rohde. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Pedersen Rune Aarestrup
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud