Annonce
Politik

Nato er ikke på vej til Østasien: Lokale allierede er svaret

- Nato vil fortsat være en regional alliance, bestående af Nordamerika og Europa, men vi står over for globale trusler og udfordringer, som blandt andet handler om det, som sker i Asien, det skal vi forholde os til, siger Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Natos generalsekretær ser advarselstegn i Kinas og Ruslands fremfærd i øjeblikket.

Nato er en regional forsvarsalliance, som ikke umiddelbart er på vej ind i Østasien, siger alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).

I en tale for nylig sagde statsministeren, at man skal orientere sig mere mod Asien, og at hun ikke vil afvise et dansk engagement i omstridte Det Sydkinesiske Hav.

- Nato vil fortsat være en regional alliance, bestående af Nordamerika og Europa. Men vi står over for globale trusler og udfordringer, som blandt andet handler om det, som sker i Asien. Det skal vi forholde os til, siger Stoltenberg.

Nato har af samme grund, uddyber han, fornyet og styrket et samarbejde på teknologi og cyber.

- Og ikke mindst, når det gælder samarbejdet med vores partnere i regionen: New Zealand, Australien, Sydkorea og Japan. De er del af det svar, som vi giver på Kinas fremvækst, siger generalsekretæren.

I en tale i Det Udenrigspolitiske Selskab i forrige uge fremlagde statsministeren sit syn på truslen fra Kina. Efterfølgende sagde hun til Politiken, at hun ikke vil afvise et dansk engagement i Det Sydkinesiske Hav.

Især USA har stor interesse i Kina og i Det Sydkinesiske Hav, som er strategisk vigtigt på grund af sejlruter og naturressourcer som olie og gas.

Kina gør krav på langt størstedelen af området, og kineserne har bygget kunstige øer, som ifølge blandt andet USA krænker andre regionale staters farvande.

Men Nato er altså ikke på vej ind i området. Det er umiddelbart en opgave for allierede i regionen.

Generalsekretæren for Nato siger samtidig, at den globale magtbalance ændrer sig, da Kina bliver stærkere militært.

- Kina kommer nærmere os.

- Vi ser dem i Afrika, i Arktis, og vi ser også Kina forsøge at kontrollere kritisk infrastruktur i Europa. Alt dette spiller en rolle for vores sikkerhed, siger Stoltenberg.

Det transatlantiske samarbejde er ifølge Mette Frederiksen det sikkerhedspolitiske omdrejningspunkt for Danmark og Europa.

Sådan har det været i årtier, og "sådan vil det vedblive med at være".

- Fra dansk side vil vi frem imod Nato-topmødet i Madrid næste år arbejde for et endnu tættere transatlantisk samarbejde end det, som vi allerede har i dag. Det handler om at styrke Nato politisk og militært, siger Frederiksen.

En af hendes begrundelser er, at autoritære systemer markerer sig tydeligere i øjeblikket.

  • Pressemøde i Spejlsalen ved Nordisk Råds 73. Session
    - Nato vil fortsat være en regional alliance, bestående af Nordamerika og Europa, men vi står over for globale trusler og udfordringer, som blandt andet handler om det, som sker i Asien, det skal vi forholde os til, siger Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde