Landbrugsaftalen har gode tiltag, men mangler tempo i reduktionerne, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening ser tre vigtige dele i landbrugsaftalen, der er indgået mandag aften.
Aftalen har bindende reduktionsmål. Der er ambition om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord, der kan gives tilbage til naturen. Der er udviklingsspor mod en omstilling til mere plantebaserede fødevarer og økologi.
Men reduktionsgevinsten for de konkrete initiativer i aftalen bekymrer Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Jeg er bekymret over, at man ikke realiserer ret mange CO2-reduktioner på den korte bane. Vi har lige fået en rapport fra FNs klimapanel, der siger, at vi skal handle nu, siger Maria Reumert Gjerding.
- Der leverer den her aftale for få reduktioner på den korte bane. Så der venter fortsat et kæmpe arbejde for Folketingets partier med at få skruet op for tempoet.
I aftalen er der konkrete initiativer, der reducerer CO2-udledningen med 1,9 millioner ton i 2030. Men ambitionen er 8 millioner tons reduktion.
- Det giver mig bekymrede panderynker, for hvad nu hvis man ikke lykkedes. Så der skal være nogle partier, der er parate til virkelig at tage fat.
Ambitionen om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord er en sag Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet for længe, fortæller Maria Reumert Gjerding.
- Det svarer til to gange Falsters areal, der ikke længere skal være under plov, men som kan blive til natur til gavn for biodiversiteten, siger hun.
Der er dog kun afsat midler i aftalen til at udtage yderligere 22.000 hektar lavbundsjord i landbruget.
Med tidligere aftaler sikres der dog dermed vådgøring af 50.500 hektar landbrugsarealer og ekstensivering af 38.000 hektar, lyder det i aftalen.
Og Maria Reumert Gjerding tror på, at ambitionen kan nås.
- Der er 171.000 lavbundsjorde, der aldrig skulle have været dyrket, fordi de er så klimaskadelige. Selvfølgelig kan vi finde 100.000 af dem og få lagt dem om til natur. Det handler dybest set om politisk vilje.
Hos miljøorganisation Greenpeace er der meget lidt glæde over landbrugsaftalen.
- Der er ikke meget klimalederskab at spore i den pinligt uambitiøse aftale. Det skriger til himlen, at regeringen gør Danmarks storproduktion af kød til en hellig ko, så landbruget friholdes fra at yde sit nødvendige bidrag til vores klimamål, siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, i en pressemeddelelse.
- I stedet for at skabe de nødvendige og reelle reduktioner og skære markant ned for antallet af køer og svin, så fortsætter regeringen bare med at skubbe den store pukkel foran os.
Ros får aftalen dog for at etablere en fond, der skal fremme plantebaserede fødevarer. Her afsættes 75 millioner om året fra 2022 til 2030.