Annonce
Politik

Nu skal de sidste mink være døde - men nogle lever stadig

Op mod 17 millioner mink skulle aflives, efter at coronavirus havde spredt sig på flere farme i landet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fredag er loven mod hold af mink trådt i kraft. Men styrelse regner med, at mink stadig lever.

I november sidste år besluttede regeringen, at alle mink skulle aflives på grund af coronavirus.

Fredag er loven mod hold af mink trådt i kraft, og det betyder, at minkavlerne ikke har mere tid til at aflive deres mink.

Er der stadig minkavlere, der holder mink, overtræder de nu loven.

Fødevarestyrelsen oplyser fredag eftermiddag, at man har en formodning om, at der fortsat er levende mink på to - måske tre - farme. Det fortæller veterinærdirektør Hanne Larsen.

- Ved årsskiftet begyndte vi at tage kontakt til dem, vi endnu ikke har hørt fra. Vi sendte en mail ud og har ringet, siger Hanne Larsen.

- Min formodning er, at det er to-tre minkfarme, som stadig har dyr. Men vi forventer selvfølgelig, at de også afliver, sådan som loven kræver det, siger hun.

Hanne Larsen kan ikke oplyse yderligere om minkfarmene, og hun kan derfor heller ikke sige, hvorfor styrelsen formoder, der er levende mink derude.

Til Landsbrugsavisen siger minkavler Erik Vammen fra Hobro fredag, at han har beholdt 4000 mink. Han har foreløbig ikke tænkt sig at aflive dem.

Ifølge mediet er der cirka 5000 levende mink tilbage i landet, selv om det nu er ulovligt.

Hvis styrelsen ikke hører yderligere fra minkavlerne, får de et brev mandag. I brevet vil det fremgå, at de har nogle dage til at sende dokumentation for, at de har aflivet deres mink.

- Hvis vores formodning holder stik, har vi en forventning om, de afliver dem.

- Gør de ikke det, og modtager vi ikke dokumentationen, så kontakter vi dem igen, og ellers skal vi ud på farmen for at kigge på, om der stadig er mink.

- Det kræver dog en retskendelse. Men jeg forventer nu ikke, at vi kommer dertil, siger Hanne Larsen.

Det er i sidste ende myndighederne, der vil tvangsaflive avlernes mink, hvis det ikke sker.

Loven om et midlertidigt forbud mod mink gælder indtil 31. december i år. Ifølge loven kan man straffes med fængsel i op til seks måneder, hvis man bryder den.

Regeringens beslutning skyldtes, at der var fundet mutationer af covid-19, som man mener, kunne true en vaccine. Der var dog på det tidspunkt ikke lovhjemmel til at kræve landets mink slået ned.

Siden blev loven, der forbyder hold af mink i Danmark, vedtaget 21. december.

Der er endnu ikke en politisk aftale på plads om kompensation til minkavlerne.

  • Minkfarm
    Op mod 17 millioner mink skulle aflives, efter at coronavirus havde spredt sig på flere farme i landet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission