Annonce
Politik

Ny aftale skal sende mere overskudsvarme ud i radiatorerne

Fremadrettet skal danske radiatorer blive varmet mere op af overskudsvarme fra blandt andet supermarkeder. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En ny politisk aftale skal gøre det lettere at udnytte overskudsvarmen fra supermarkeder og datacentre.

Når kølediskene i supermarkederne kører, og datacentrenes servere behandler data, bliver der skabt varme.

I fremtiden skal en større del af den overskydende varme udnyttes til at opvarme radiatorer rundt om i danske hjem.

Det er hensigten med en ny bred aftale. Bag aftalen står regeringen og en række partier.

- Det kan måske lyde mærkeligt, men køledisken i det lokale supermarked kan faktisk være med til at holde radiatoren varm, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

- Det giver god og grøn mening at genbruge den varme, som apparater og anlæg skaber til at opvarme private hjem. Det sparer både ressourcer og hjælper klimaet.

Den nye aftale betyder, at leverandører af overskudsvarmen og fjernvarmeselskaberne fremover kan aftale en pris direkte med hinanden.

Det kræver dog, at de samlede udgifter til udnyttelsen af overskudsvarmen holdes under et fastsat prisloft for, hvor meget det vurderes at koste, hvis fjernvarmeselskabet skulle producere varmen på anden vis - for eksempel ved at investere i en varmepumpe.

Det skal give stabile rammer for regulering af prisen på overskudsvarme.

Samtidig bliver små virksomheder med en overskudsvarmekapacitet under 0,25 megawatt - det svarer til, at 10-25 husstande kan holdes varme på en kold vinterdag - fritaget for prisregulering.

Det kommer særligt overskudsvarme fra supermarkeder og mindre datacentre til gode.

Den nye aftale bliver kaldt "en kæmpe gevinst for klimaet" af Dansk Industri, der er landets største erhvervsorganisation.

Dansk Industri har før anslået, at yderligere op mod 128.000 énfamiliehuse kan blive opvarmet af overskudsvarme gennem fjernvarmenettet.

Dermed skal der bruges mindre energi fra andre kilder som kul eller biomasse.

- Man tror jo nærmest ikke, at det er rigtigt. Men der har været lagt en masse benspænd i form af regler og afgifter, som har gjort, at det ikke har kunnet betale sig at bruge den overskudsvarme.

- De benspænd af forskellig karakter er nu alle sammen fjernet, så virksomheder kan bruge den energi og overskudsvarme og tilbyde den til fjernvarmenettet, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

Den nye aftale er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Aftalen træder i kraft i 2022.

Link til pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
  • RB PLUS Støtter tager køligt imod S-varmeudspil
    Fremadrettet skal danske radiatorer blive varmet mere op af overskudsvarme fra blandt andet supermarkeder. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission