Annonce
Politik

Ny direktør skal stå for milliardindkøb til Forsvaret

Poul Taankvist tiltræder som ny koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement, efter at posten har været nedlagt i årevis. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Forsvaret tilføres knap 200 milliarder kroner, som chef får ansvar for, efter at stillingen har været nedlagt.

Poul Taankvist skal rette op på elendig økonomi og manglende orientering af politikerne, når han bliver ny koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, efter at posten har været nedlagt i årevis.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. Han skal stå i spidsen for otte styrelser og 20.000 ansatte.

Han får ansvaret for indkøb af materialer til Forsvaret, som har fået knap 200 milliarder kroner til at blive styrket over de kommende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Poul kommer med solid ledererfaring fra topposter i blandt andet Finansministeriets koncern, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

- Han kender det forsvarspolitiske område indgående fra tidligere ansættelser som økonomidirektør i Forsvarsministeriet og i Forsvarskommandoen.

Han har tidligere været direktør i Vurderingsstyrelsen, som står for de nye og udskældte ejendomsvurderinger. Den nye direktør i styrelsen bliver Anne-Sofie Jensen.

Daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) hjemsendte i 2019 den daværende koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen.

Siden har posten stået tom, fordi den i en årrække var nedlagt.

Det skete som konsekvens af det regnskabsrod i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kritiserede skarpt.

På et pressemøde 13. marts 2024 berørte Troels Lund Poulsen ganske kort Forsvarets store økonomiske rod og problemer med at underrette politikerne.

- Dét der er problemet - og har været et problem historisk på forsvarsområdet - det er, at al ting ikke kommer på bordet til politisk beslutning. Den tid må være slut, sagde han.

Han mener, at man har været for dårlig til at fortælle offentligheden, når noget er gået skævt, og at det kræver et opgør.

Sidste år viste et kasseeftersyn, at Forsvaret på grund af nedslidning og dårlig økonomistyring manglede 38 milliarder kroner, for at komme på det niveau, hvor det burde være, inden man begynder at investere i nye kapaciteter.

Ansættelsen er en del af en større rokade på området.

Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er der også fundet en ny chef. Det er netop generalløjtnant Per Pugholm Olsen, som blev hjemsendt af Bramsen.

Økonomidirektør bliver Anders Holbøll, der tidligere har været afdelingschef i Skatteministeriet og i Fødevareministeriet.

Peter Melgaard tiltræder som kapacitetsdirektør i departementet. Han har været fungerende kapacitetsdirektør siden oktober 2023.

Den nuværende chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Kim Jesper Jørgensen, bliver ny materieldirektør samme sted.

/ritzau/

  • Poul Taankvist
    Poul Taankvist tiltræder som ny koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement, efter at posten har været nedlagt i årevis. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år