Annonce
Politik

Ny spidskandidat for Vestfronten

Anders Jørgensen går ind for grøn energi, men den skal med sin placering påvirke færrest muligt, mener han. Derfor er havvindmølleparker vejen frem. Foto: Ingrid Riis

- I Vestfronten mener vi, at vi kan bidrage positivt til fremtiden på Lolland, siger borgmesterkandidat.

NAKSKOV Det var i november, at tidligere byrådsmedlem Torben Hansen meldte ud, at han sammen med Søren Busch og flere andre er klar med en ikke-partipolitisk liste, Vestfronten, til det kommende byrådsvalg.

Dengang var Cathrine Egelund Håkonsson og Camilla Lehmann listens frontfigurer, men de har begge - begrundet i personlige forhold - måttet trække sig, men er stadig aktive i projektet. Beslutningen betyder, at Anders Bo Jørgensen er listens nye borgmesterkandidat.

Og det har han ikke fået ondt i maven over:

- Nej, det tager jeg stille og roligt, forsikrer Anders, der med sine 27 år er den yngste på listen, der nu kun består af yderligere to kandidater, Torben Hansen og Susanna Antoniussen.

Søllested har dannet rammen om hans opvækst som lykkeligt skilsmissebarn, som han selv udtrykker det, og Anders, der ikke bruger sit mellemnavn Bo, bor nu i Nakskov med sin kæreste og lille søn på seks måneder. Så i bedste storpolitiker-stil vil han også være i stand til under valgkampen at kysse en baby, hvis det skulle blive aktuelt, indskyder Anders med et smil.

Ofte sker det i øvrigt, at andre kommer til at kalde ham Andreas Bo som komikeren.

- Men jeg har heldigvis mere hår, lyder det kækt fra den 27-årige.

De seneste syv år har han arbejdet i Stenoskolens sfo og som støttepædagog i skolen, og i fritiden dyrker Anders en del sport, hvor han med glæde tager bilen til Søllested, hvor han både spiller fodbold og squash.

- Jeg har spillet i fodboldklubben i 23 år og kom som 16-årig på førsteholdet. Vi er en tæt gruppe, der har et helt specielt sammenhold, og vi er i øvrigt mange, der kan følges i bil fra Nakskov. Jeg elsker at komme til Søllested og køre gennem Hovedgaden og også at besøge pubben en gang imellem, fortæller Anders - og ordet pubben er naturligvis korrekt udtalt med u, ikke å, som man gør det, når man er barnefødt i Søllested.

- Siden jeg var ganske ung, har jeg interesseret mig for de beslutninger, som bliver taget for vores fælles samfund. Politik har altid skabt en nysgerrighed og interesse i mig, som har ført til flere og flere spørgsmål. Derfor var jeg som barn på Søllested Skole også hurtig til at melde mig, når der skulle dannes elevråd. Der følte jeg, med ungdommens uovervindelighed, at jeg kunne være med, hvor beslutningerne skulle træffes.

- Den tanke har jeg haft med mig lige siden, og nysgerrigheden på samfundet er kun blevet større og større. Da muligheden for at danne vores egen liste, Vestfronten, bød sig, behøvede jeg derfor ikke meget betænkningstid. Det er vigtigt, at der i byrådet er repræsenteret et bredt udsnit af befolkningen. Derfor håber jeg, at min forholdsvis unge alder kan medvirke til, at flere unge føler sig repræsenteret i vores kommune.

På hjemmefronten skal pinsen bruges på at lave ny indkørsel. Foto: Ingrid Riis

Ny terrasse og indkørsel

For tre år siden købte Anders sammen med sin kæreste, Maja Pærremand Hansen, der er socialpædagog ved Center for Handicap, hus i Nakskov, og på den store dobbeltgrund har han sammen med venner lige anlagt en ny terrasse på cirka 150 kvadratmeter.

- Ja, den er større end huset, indskyder Maja, mens hun snupper lille Oliver fra barnevognen.

Næste private projekt er en ny indkørsel, hvilket bunken med jord og småsten foran det gule etplanshus i mursten også vidner om.

- Mit og Vestfrontens helt store politiske mål er, at borgerens behov og selvstændighed skal tilbage i fokus. Vores projekt er ikke en kamp mod Maribo eller Rødby, som nogen tror. Men vi vil skabe en bedre balance i kommunen, hvor folk føler, at Nakskov er nedprioriteret.

- Vestfronten er en kamp for hele Lolland, men det er i Nakskov, vi har vores ophav, og Nakskov er Lollands hovedstad - og Søllested er Lollands navle, tilføjer byrådskandidaten, og suppleret med et drilsk smil og ironisk distance lyder det:

- Hvis jeg bliver valgt ind, vil jeg måske arbejde for, at Søllested får en kunststofbane.

Vestfrontens helt klare forslag er dog, at ældreområdet skal styrkes med 30 stillinger:

- På den måde kan den primære arbejdsopgave for vores dygtige personale igen blive pleje af borgeren frem for bureaukrati og tvivlsomme vaskeordninger. Derudover er det vores holdning, at der skal udarbejdes en kan/skal liste over kommunens opgaver, så vi kan tjekke, om vi får brugt pengene rigtigt, og borgerne kommer tilbage i fokus.

- For vi arbejder ud fra devisen: Kommunen er til for borgeren, ikke omvendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rokke båden lidt

Vestfronten går i øvrigt ind for frit skolevalg uden skoledistrikter i kommunen, og en sammenlægning af Stormarkskolen og Byskolen til én skole for indskoling og mellemtrin og den anden for udskolingen vil aldrig få Vestfrontens stemmer.

- Det frie skolevalg er utrolig vigtigt for mig personligt, da jeg mener, at det er en hjørnesten i et frit samfund. Jeg synes også, at det er helt forkert, hvis eleverne i 0. til 9. klasse ikke skal gå sammen, og desuden vil en sådan beslutning sende endnu flere børn i privatskole, kan jeg høre på forældrene i mit daglige virke - selv om jeg selvfølgelig er glad for, at nogen vil derover, da jeg selv er ansat på Stenoskolen, indskyder Anders.

- I kommunen skal man lytte meget nøje efter og skabe de rammer for skolerne, som forældre og børn bedst kan se sig selv i, og vi skal stole på, at forældrene ved, hvad der er bedst for deres børn.

- I Vestfronten mener vi, at vi kan bidrage positivt til fremtiden på Lolland. Da vi ikke er en del af noget større partipolitisk spil på den nationale scene, kan vi uforbeholdent foreslå og beslutte på en måde, som tilgodeser borgerne på Lolland.

- Og jeg ser frem mod en spændende tid og ikke mindst et spændende valg, hvor vi forhåbentlig kan rokke båden lidt.

Det gode ved Lolland lige nu er alt det superinteressante, der sker med Nakskov 2030 og Femern Bælt med masser af arbejdspladser, mener Vestfrontens spidskandidat, der ikke kan pege på noget dårligt:

- Jeg har svært ved at snakke dårligt om Lolland. Jeg har aldrig været væk. Jo, jeg har været på ferie og spillet fodbold på Falster, men jeg er ægte lollik og elsker, at der er højt til loftet her, billige huse, og at vi generelt har det godt.

En plads i byrådet vil formentlig koste mellem 800 og 1.000 stemmer alt efter, hvor mange der stemmer på valgdagen 16. november, hvor mellemnavnet Bo også vil figurere ved Anders Jørgensens navn på stemmesedlen.

Annonce
112

56 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
112

56 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Ingen tog i hele efterårsferien

Guldborgsund

Holder igen med de helt store koncertnavne

112

Uden fast bopæl - og nu også uden bil

Erhverv

Energiselskabet Norlys køber Telias danske forretning

Guldborgsund

Fugleinfluenza i fjerkræbesætning på Lolland

Lokal nyt

Boksestjerne var tæt på at smide handskerne: En hård tid er vendt

Sport

Vandt sikkert over bundhold

Lolland

Bundbitter fisker: - Grødhoveder ødelægger vores fangst

Lokal nyt

Efter syv år: Forstanderpar stopper

Sport

NFH-træner slår fast:- Jeg vil ikke se en slasket indstilling

Indland

Tilbagekaldes efter fund af salmonella

Ejendomsvurderinger

Skattevæsenet gjorde det med åbne øjne

Guldborgsund

Uniformer fylder gadebilledet: Forsvarets frivillige hyldes lokalt

Kultur

Ramt af sygdom: Springsteen udskyder koncerter

Erhverv

Stort nedbrud: Den fungerer ikke

Annonce
Guldborgsund

Nu melder kendt forfatter sig ind i præstegårds-debatten

Vejret

Sikke et syn: I vesten stiger solen op

Indland

Åbner for at flere faggrupper kan få del i lønløft

Hvad nu, Claus?

Før AGF-braget: Meyer har mistet sin lykkehue fra FCK-kamp

Lokal nyt

Betalinger til lokale manglede: Nu bliver de hevet i retten

Ugeavisen Lolland

Fiskere: Tidevandet fra Stigsnæs har dræbt havbunden

Ugeavisen Guldborgsund

Populært børneloppemarked er tilbage

112

Politiet på jagt efter ulovlige knallerter

Guldborgsund

Færre penge til de unge

Lokal nyt

17-årigs ledsager havde lommerne fulde af hash

Lolland

En dårlig idé: Det lignede ham slet ikke

Lokal nyt

Far var anfører sidst AGF spillede i Nykøbing

Erhverv

Fynsk virksomhed med Nykøbing-afdeling opkøbt

112

Bilist ramte Stefans særlige æbletræ

Erhverv

Booking.com lover udbetaling af tilgodehavender fredag

Lolland

Ekstremt fund: 'Hannibal the Cannibal'-natsværmer spottet

Lokal nyt

Slut med busrute mellem Lolland og Fyn

Indland

Fødselslæger: Ingen udsigt til flere aborter trods højere ugegrænse

112

Beboere hørte kæmpebrag: Bil kørt i gadekæret

112

Begyndte at ryge mens den kørte: VW Golf udbrændt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stor strømafbrydelse ved storcenter: Over 800 uden strøm

Ugeavisen Guldborgsund

Cornelius’ stuer vækkes til live

112

158 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Ældreråd slår fast: Det er en katastrofal beslutning

Ugeavisen Lolland

Høstmarked og Naturens Dag

112

Udenlandsk mand blottede sig for børn

Guldborgsund

Fugleinfluenza fortsat på lollandsk strand: - Frygteligt man ikke rydder døde dyr

112

Hund opsnusede ulovlige piller

Guldborgsund

Derfor var redningshelikopter i luften over Stubbekøbing

Guldborgsund

Vil lukke tre plejehjem

Indland

Nyt studie: Rækkefølgen af coronasmitte og vaccination har stor betydning

Guldborgsund

Vildt syn på Falster: - Det gik fuldkommen bonanza

Lolland

Truede med at slå politibetjent ihjel

Lolland

To på stjålet knallert stødte sammen med bil