Staten bruger nu flere medarbejdere til skatteopkrævninger, efter at milliarddyrt it-system blev skrottet.
Når medarbejdere i Skat sender opkrævninger ud, er de deres egen løn værd adskillige gange.
Alene i 2020 var der kontrolopkrævninger på cirka 18 milliarder kroner. Det er et gennemsnit på 14 millioner kroner per årsværk. Det fremgår af en ny analyse foretaget af Skatteministeriet.
- Regeringen har sat gang i et historisk løft af skattevæsenet med 1000 nye medarbejdere frem mod 2024. Analysen viser, at stærkere kontrol betaler sig.
- Det er vigtigt, at vi gør det nemt at betale, men også stopper snyd og fusk, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i en pressemeddelelse.
Skattekontrollen har i mange år været mangelfuld og betydet, at staten er gået glip af milliarder af kroner.
Det skyldes, at et politisk flertal i midten af 00'erne besluttede at digitalisere skattekontrollen og fyrede flere hundrede medarbejdere, inden et nyt system var ordentligt på plads.
Det milliarddyre it-system EFI, der skulle inddrive offentlig gæld, blev skrottet i 2015, fordi det var fyldt med fejl.
Derfor besluttede et politisk flertal at ansætte 1000 nye medarbejdere i skatteforvaltningen og at oprette otte nye skattecentre frem mod 2023.
I rapporten vurderer Skatteministeriet de fremadrettede perspektiver for flere ansættelser i kontrollen.
Her vurderes det, at der ved ansættelse af 1000 ekstra kontrolmedarbejdere vil være potentiale for yderligere kontrolopkrævninger på 1-7 milliarder kroner.
2000 yderligere kontrolmedarbejdere har et potentiale på 2-11 milliarder kroner. Tallene er behæftet med "betydelig usikkerhed".
Kontrolopkrævningerne betyder en større indtægt for statskassen, fordi ikke alle borgere og virksomheder har regnet korrekt.
Mange virksomheder laver fejl i deres momsangivelser. Nogle begår decideret svindel.
I 2020 medførte kontrolindsatsen mod momskarruseller for eksempel opkrævninger for over 280 millioner kroner.