Region Hovedstadens forslag til besparelser kan ikke dække sparemål på 225 millioner, vurderer sundhedsøkonom.
Region Hovedstadens sparekatalog handler ikke om mere brugerbetaling på medicin og lægeydelser.
Sådan lyder vurderingen fra adjungeret professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet, Jes Søgaard, der i øjeblikket er chef for afdelingen Dokumentation og kvalitet hos Kræftens Bekæmpelse.
Region Hovedstadens administration har udarbejdet et sparekatalog med bud på, hvordan man kan spare penge i sundhedssystemet. Det har vakt kritik fra Venstre, der mener, at regionen er ude på at indføre brugerbetaling i sundhedssektoren.
Men forslagene drejer sig ikke om udgifter til medicin eller lægekonsultation, vurderer Jes Søgaard. Det gælder forskellige serviceydelser i sundhedssektoren samt harmonisering af det, som hospitaler i forvejen tager penge for.
- Dels kan der ligge en fortjeneste ved at standardisere betaling på serviceydelser i Region Hovedstaden, så det er det samme, borgeren møder på hospitalerne. Og så kan man derudover hente indtægter på sygehuse, ved at forældre skal betale for mad, hvis man er indlagt med sit barn, siger Jes Søgaard.
- Jeg ser det ikke som et bud på nye former for brugerbetaling på lægeydelser, understreger sundhedsøkonomen.
Jes Søgaard påpeger dog samtidig, at en prisstigning i priserne på serviceydelser - i sig selv - ikke er nok til at dække sparemålet i Region Hovedstaden, der alene på næste års budgetter skal spare 225 millioner kroner
- Jeg tror ikke, at vi snakker et trecifret millionbeløb. De er nødt til at finde noget andet ud over det, siger Jes Søgaard.
Ifølge Jyllands-Posten går et par af forslagene fra Region Hovedstaden ud på, at det fremover kan koste ekstra for eksempelvis vordende forældre at få skanningsbilleder eller at få mad på hospitalet, hvis man er indlagt sammen med en pårørende.