Økonom peger på at staten må tage lån for at øge forsvarsbudget

Krigen i Ukraine har på meget kort tid for alvor sat gang i de politiske diskussioner om den danske forsvarspolitik. Og ikke mindst om hvor mange penge Danmark skal bruge på forsvaret.

Hvis et politisk flertal bliver enige om at hæve forsvarsbudgettet til to procent af bnp på forsvarsbudgettet, skal der årligt findes 17,9 milliarder kroner mere end i dag.

Det er et beløb i en størrelsesorden, som mildest talt ikke gør det ligetil. Pengene er der simpelthen ikke, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

- Som det ser ud nu, så er der ikke så mange penge, som bare venter på at blive brugt, siger han.

Men der er forskellige instrumenter at bruge. Las Olsen peger på muligheden for at lave en aftale om at have et underskud på 0,5 procent af bnp som målsætning i ny 2030-plan.

- Det er selvfølgelig kontroversielt, fordi politikken i Danmark har været, at vi går efter balance i de offentlige finanser, siger han.

- Det vil være muligt at gøre uden at sætte den danske økonomi over styr, men det er selvfølgelig stadigvæk et scenarie, hvor man skal ud og låne flere penge.

I 2014 blev Danmark og de andre Nato-lande enige om at arbejde hen imod at bruge det, der svarer til to procent af de enkelte landes bnp på forsvarsudgifter.

Det lever Danmark ikke op til, som det ser ud i dag.

Det står klart, at der de kommende år vil være en periode, hvor der kommer ekstra meget træk på de offentlige finanser på grund af befolkningsudviklingen.

Andelen af pensionister i forhold til resten af befolkningen stiger. Og det falder sammen med et muligt øget forsvarsbudget.

- Man kunne godt argumentere for, at man i den periode kan have som målsætning har køre med et underskud. Det kunne man godt forsvare, fordi det er en midlertidig periode, siger Las Olsen.

- Det, der taler imod, er selvfølgelig, at der er tale om en midlertidig - men dog lang - periode. Vi kommer ud af den igen, men det forudsætter, at man bliver ved med at hæve pensionsalderen, som det er aftalt.

En anden måde at få flere penge i statskassen er at sætte skatten op.

- Men det vil være svært at finde så mange penge, for det vil i praksis betyde, at skattestigningerne kommer til at ramme bredt. Man kan ikke klare det ved blot at sætte topskatten eller selskabsskatten op. Det vil kræve store stigninger.

Desuden virker det urealistisk at spare penge på andre områder for at bruge pengene på forsvar, lyder det fra Las Olsen.

Knap 18 milliarder er omtrent fem gange den såkaldte Arne-pension. Det er også flere penge, end der i dag bliver brugt på dagpenge eller på videregående uddannelser.

Forsvarsministeriets samlede bevillinger på finansloven for 2022 udgør i alt 27,1 milliarder. Med 18 milliarder oveni vil forsvarsbudget ende med at løbe op i et niveau, der næsten svarer til det beløb, staten bruger på grundskolerne.

Torsdag aften lød det fra Statsministeriet, at der i øjeblikket er "politiske sonderinger" om et nyt forsvarsforlig i gang.