Annonce
Politik

Økonomer tvivler på 2020-planens vækstmål

En vækst på 2,25 procent i gennemsnit for den samlede danske økonomi i perioden fra 2014 til 2020 er urealistisk, hvis man skal tro 16 danske økonomer fra flere forskellige universiteter, organisationer og pengeinstitutter.

37 økonomer i Ritzaus Økonomiske Panel har vurderet regeringens 2020-plan, og her vurderer 43 procent, at regeringens mål fra 2020-planen om en vækst på 2,25 procent er urealistisk, mens 46 procent mener, at den er realistisk.

En af skeptikerne er Bo Sandemann Rasmussen, der er professor ved Aarhus Universitets økonomiske institut.

- Det er baseret på, hvordan man antager, at væksten i resten af verden vil blive. Og der er ikke ret meget, der tyder på, at vi er på vej til høje vækstrater i verden. Uden det er der ingen chancer for, at vi kommer derop, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Jesper Jespersen, der er professor i nationaløkonomi ved Roskilde Universitetscenter, deler skepsissen. Han henviser til, at man ikke engang kunne nå op på sådan en vækst, da der var højkonjunktur.

- Så at regne med det nu, hvor der er lavkonjunktur, det virker urealistisk. Man kunne ikke opnå det, da det gik godt, og nu udvikler både Europa og dansk økonomi sig svagere, siger Jesper Jespersen.

Begge økonomer advarer om, at Danmark ikke vil have tilstrækkeligt med skatteindtægter i 2020, hvis økonomien ikke kommer til at vokse lige så hurtigt, som regeringen forudsætter i 2020-planen.

- Og så vil der jo komme et hul i planen. Hvis man ikke opnår den her vækst, så når regeringen simpelthen ikke målene, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Jesper Jespersen understreger, at der er store usikkerheder i de økonomiske prognoser.

- Hvis nogle af de grundlæggende forudsætninger skrider, så kan konsekvensen af de politiske forslag, man stiller, blive helt anderledes. Jeg vil være meget tøvende med at lave politik, der bygger på denne meget optimistiske forudsætning, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt