Økonomisk status quo er ikke nok for velfærdssamfundet

Det danske velfærdssamfund bliver helt af sig selv dyrere og dyrere. Ikke bare bliver vi flere, der lever i det. Forventningen til alt fra behandling på sygehusene til undervisning i skolen stiger også.

Det forklarer flere økonomer på dagen, hvor Enhedslisten præsenterer sit velfærdsudspil. Tidligere har både Venstre og Socialdemokratiet præsenteret udspil i milliardklassen. Alle må forholde sig til det demografiske træk.

- Når vi taler om det demografiske træk, så er der grundlæggende tale om udviklingen i befolkningen. Når vi bliver flere, og der bliver flere ældre, så kræver det flere ressourcer før, at den enkelte føler et uændret serviceniveau, forklarer professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen og fortsætter:

- Så er der et udvidet demografisk træk, der indregner, at vi også gerne vil have bedre offentlige service. Kan vi eksempelvis behandle nye typer kræft, så vil vi gerne behandles for dem, og vi er nok ikke tilfredse med klasseværelser som i 1990.

Vismændene estimerer, at de offentlige udgifter skal stige med 0,65 procent om året til det almindelige demografiske træk. Kigger man på de udvidede træk skal de stige med 1,1 procent.

Ifølge professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet lå den offentlige vækst på over to procent om året fra 1992 til 2010. Men fra 2011 til 2018 har det ligget på 0,1 procent. Altså langt under det fulde demografiske træk. Derfor vurderer han, at velfærdsstaten de facto har været underfinansieret.

Skeler man til de forskellige velfærdsudspil, så vil eksempelvis Socialdemokratiet øge de offentlige udgifter - blandt andet til velfærd - med samlet 0,8 procent i 2025. Venstre har foreslået at øge udgifterne med 0,65 procent i samme år.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen hjælper en forventning om, at det offentlige bliver 0,5 procent mere produktivt hvert år til at bringe de tal tættere på det reelle, udvidede økonomiske træk.

- Det at love, at man dækker det demografiske træk, er bare at fastholde status quo. Og samtidigt er forbedringer i produktivitet jo ikke jævnt fordelt.

- Eksempelvis er vi blevet enormt meget bedre til at udnytte vores operationsstuer, hvilket jo gør hver operation billigere. Men på fødselsområdet er der effektiviseret ved at sende folk hurtigt hjem. Og det opleves jo som en serviceforringelse, siger professoren og afslutter:

- Og så skal man huske på, at det demografiske træk alene siger noget om, hvilke midler der skal til for at opretholde serviceniveauet. Om det ender med at blive det, det er jo et spørgsmål om politik og prioriteringer.