Annonce
Politik

Oppositionen kræver konkret regnestykke for skattelettelser

Finansminister Kristian Jensen (V) afkræves af en samlet opposition svar på, hvordan han vil finde fem milliarder kroner til skattelettelser på overførselsområdet. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv

I et fælles brev til finansministeren kræver oppositionen svar på regningen for regeringens skattelettelser.

Det er "stærkt bekymrende" og "en alvorlig svækkelse af samarbejdet mellem Folketinget og regeringen", at regeringen ikke vil sige, hvordan den vil finde fem milliarder kroner på overførselsområdet.

Sådan lyder kritikken fra oppositionens fem finansordførere i et fælles brev til finansminister Kristian Jensen (V).

- Det er en uskik, at regeringen ikke fremlægger sin politik klart og tydeligt.

- Der må sidde kontanthjælpsmodtagere, pensionister og SU-modtagere og spekulere på, om de bliver berørt, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Regeringen har i sine udspil anført, at der skal findes omkring fem milliarder kroner til skattelettelser via justeringer på overførselsområdet.

Det skal ske via optjeningsprincipper på velfærdsydelser til udlændinge, et loft på børnechecken og deltagerbetaling på danskundervisning, har finansministeren ladet forstå.

- Vi har svært ved at se, at de tre ting kan skaffe så stort et beløb.

- Og det er højst usædvanligt bare at sætte en overskrift på uden konkret at fortælle, hvor pengene skal komme fra, siger De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard.

Under torsdagens førstebehandling af finansloven forsøgte oppositionen gentagne gange at få et svar ud af Kristian Jensen.

- Det er helt bizart, at regeringen ikke vil fortælle om en stor del af sin finanslov. Fem milliarder kroner er ikke noget lille beløb.

- Det betyder, at regeringen ikke står til ansvar for sin politik, siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.

Uden et konkret udspil kan debatten ikke foregå på et sagligt grundlag, pointerer de fem finansordførere i brevet.

- Det er en uacceptabel praksis, der gør det umuligt at have en demokratisk debat. Det kræver en vis grad af tillid mellem regeringen og Folketinget at have en åben debat, siger SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Adspurgt hvilken forskel oppositionen forventer, at et brev vil gøre, svarer Alternativets finansordfører, Josephine Fock:

- Jeg håber da, det gør indtryk, når vi som samlet opposition beder om 100 procent klarhed. Det håber jeg da, at han tager alvorligt, så vi får et klart svar.

Oppositionens finansordførere er ikke de eneste, der er kritiske. I sidste uge påpegede en række økonomer over for Ritzau, at udspillet ikke er fuldt finansieret, når der ikke redegøres konkret for de fem milliarder kroner.

Flere økonomer har også meget svært ved at se, hvordan regeringen vil skrabe fem milliarder kroner sammen ud fra de nævnte overskrifter.

Kristian Jensen ønsker lørdag ikke at kommentere brevet over for Ritzau.

  • Førstebehandling af finanslov
    Finansminister Kristian Jensen (V) afkræves af en samlet opposition svar på, hvordan han vil finde fem milliarder kroner til skattelettelser på overførselsområdet. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele