Annonce
Politik

Ordfører: Uanstændigt hvis penge ikke hjælper grønlandske børn

Folketinget har bevilget 80 millioner til udsatte børn, men de er måske ikke kommet børnene direkte til gavn.

Beretninger om mange overgreb på børn i Grønland fik i 2019 Folketinget til at sende en ekstrabevilling på 80 millioner kroner til selvstyret.

Pengene skulle gå til at hjælpe de mest udsatte børn og deres familier, men ifølge Martha Lund Olsen, der er direktør for børn og familie i kommunen Sermersooq, er ekstrabevillingen slet ikke kommet børnene til gavn.

- Langt det meste af hjælpen er gået til opbygning af Socialstyrelsen med 60-80 ansatte samt at betale danske kommuner for at stille op med fire socialrådgivere til afhjælpning af kommunal sagsbehandling, siger hun til mediet Sermitsiaq. AG.

Det vækker harme hos Søren Espersen, der er grønlandsordfører for Dansk Folkeparti.

- Jeg synes, det er uanstændigt, hvad der er foregået, at man simpelthen har brugt pengene til noget andet. Det er ikke godt nok.

- Så har vi lært det. Vi skal ikke yde tilskud ud over det bloktilskud, som vi lovgivningsmæssigt skal, hvis ikke Grønland modtager det på den rigtige måde, siger han.

Det var DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder", der satte fokus på, at børn i den østgrønlandske by Tasiilaq, som udsættes for seksuelle overgreb, får mangelfuld eller ingen hjælp, når de henvender sig til kommunen.

Det fik Folketinget til at give ekstrabevillingen på 80 millioner kroner ud over det normale bloktilskud, så der over fire år kunne komme mere hjælp til de mest udsatte børn og deres familier.

Ifølge Søren Espersen var det første gang i ti år, at der blev givet en ekstrabevilling til Grønland, og han siger, at Grønland "selvfølgelig har vidst hele tiden, hvad Danmark har tænkt, at pengene skulle bruges til".

Men det er ikke korrekt, at det alene er det grønlandske selvstyre, der har et ansvar i sagen.

Det mener Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigii (IA) og er formand for Grønlandsudvalget.

Hun fremhæver, at Grønland selv har postet 20 millioner kroner i indsatsen, at det er en fælles indsats mellem Danmark og Grønland, og at de to parter i fællesskab har udarbejdet 16 anbefalinger til at styrke indsatsen for børnene.

- Hvad pengene skulle bruges til, er vi i Folketinget holdt uden for af både den danske regering og af Naalakkersuisut.

- Jeg har været meget kritisk og ønsket, at pengene skulle bruges til forebyggelse og en tidlig indsats, så jeg deler en del af kritikken hjemme fra Grønland, men at sige, at det kun er Grønlands Selvstyres ansvar, det er simpelthen ikke korrekt, siger hun.

Aaja Chemnitz Larsen har indtryk af, at pengene er gået til børnene, men at det er sket mere indirekte.

- Selvfølgelig er der brug for dygtige sagsbehandlere, og alle de huller, der har været i lovgivningen, har man været med til at lukke med nogle af de her initiativer, så vi i højere grad lever op til vores egen lovgivning i Grønland, siger hun.

Hun har stillet i omegnen af 20 spørgsmål til socialminister Astrid Krag specifikt om bevillingen, og hvad pengene går til. Ministeren er også indkaldt til at fortælle i Grønlandsudvalget, hvad pengene løbende skal gå til.

Ritzau forsøger at få et interview med socialminister Astrid Krag (S) og Paneeraq Olsen, der er naalakkersuisoq (minister) for børn, unge og familier.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand