Organisation: Partistøtte er sort plet på dansk omdømme

Danmark er kendt for at ligge helt i top, når landene med mindst korruption bliver opgjort, men reglerne for partistøtte udgør en stor sort plet på det danske omdømme.

Det mener formanden for Transparency International Danmark, Knut Gotfredsen, der nu danner fælles kor med Enhedslisten.

De revser regeringen for ikke at være gået i gang med at ændre reglerne, sådan som regeringen ellers lagde op til i regeringsgrundlaget.

Transparency International Danmark er den danske afdeling af den globale, partipolitisk uafhængige organisation Transparency International (TI), hvis overordnede formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse.

- Jeg anerkender, at vi lever i et samfund, hvor korruption er meget begrænset, men dette er en sort plet.

- Jeg synes, at vælgerne har krav på at vide, hvem der støtter de partier og kandidater, de overvejer at stemme på. Det er naivt at tro, at der ikke er en sammenhæng mellem privat partistøtte og en efterfølgende upassende indflydelse, siger Gotfredsen.

De danske regler siger, at sponsorer ikke skal opgive deres navn, hvis de giver under 20.000 kroner i støtte. Hvis de giver mere end 20.000 kroner, skal partiet oplyse sponsorens navn, men ikke beløbets størrelse i partiets officielle regnskab.

Men det bliver omgået på flere måder.

Blandt andet ved at udbetale 19.999 kroner til de enkelte medlemmers kampagne frem for store beløb til partiet, samt ved at indbetale større beløb via en såkaldt erhvervsklub, der så står som giveren af de nogle gange meget store beløb.

Transparency International Danmark ønsker et forbud mod at modtage donationer fra anonyme bidragydere, samt at det også skal angives med beløb, hvis en bidragyder støtter med mere end 20.000 kroner.

Knut Gotfredsen fortæller, at det er principper, som Danmark allerede har skrevet under på at ville inkorporere i dansk lovgivning tilbage i 2003. Men at det endnu ikke er sket.

Det er derfor Europarådet løbende har udtalt kraftig kritik af den danske indsats.

- Virksomhederne kan jo ikke stemme, men det er det, der effektivt sker. Hvis de giver en million kroner til et politisk parti, er det jo for, at partiet via en kampagne skal få folk til at stemme på partiet.

- Og at virksomhederne udelukkende gør det for at støtte den demokratiske proces uden ønsket om at få noget igen, er naivt at tro på, siger Knut Gotfredsen.

De nuværende danske regler er fra 1995, og regeringen barsler angiveligt med et forslag om nye regler inden påske.