Kritikere savner klar prioritering af, hvordan Danmark skal bruge de sparsomme ressourcer til ulandsbistand.
Der er mange gode intentioner, men der er næppe råd til det hele.
Sådan lyder det fra flere humanitære organisationer, efter at udenrigsminister Kristian Jensen (V) har præsenteret regeringens principper for en ny udviklingspolitisk strategi.
- Man vil blæse samtidig med, at man har mel i munden. Det hænger ikke sammen, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.
Regeringen vil med de nye principper blandt andet søge at bremse illegal migration, gøre mere for skrøbelige stater og inddrage dansk erhvervsliv i målet om at opnå en bæredygtig udvikling.
Alt sammen gode hensigter, men der mangler et bud på, hvordan de skal prioriteres og finansieres, lyder det fra Anders Ladekarl.
- Den nuværende regering har reduceret udviklingsbistanden ganske betragteligt, og jeg hører ikke udenrigsministeren sige, der kommer flere penge, siger Ladekarl og peger på, at regeringen har reduceret bistanden til udviklingslandene fra godt én procent af bruttonationalindkomsten til godt 0,7.
- Så man vil det hele, men man vil bare kun betale for det halve, siger Ladekarl, der mener, at regeringen løber fra sit ansvar ved ikke at komme med et bud på en prioritering.
- I stedet udskyder man det til finanslovsforhandlingerne, hvor man så til den tid kan tage slagsmålet om, hvad man skal bruge de begrænsede ressourcer til. Og så spilder vi tiden på at diskutere en masse ting indtil da, siger han.
Også generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, mener, at den nye strategi rummer gode principper. Men han deler bekymringen for, at der mangler økonomi til at sætte handling bag ordene.
- Jeg er mest bekymret for, at vi ikke afsætter de fornødne ressourcer fra dansk side, siger Andreas Kamm, der peger på, at regeringen bruger op mod en tredjedel af ressourcerne til udviklingsbistand til flygtningeudgifter herhjemme.
- Jeg er meget bekymret, hvis asyludgifterne fortsat skal underminere den ramme på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, der sættes af til udviklingsbistand.
- Man kan ikke forudsige, hvor meget asyludgifterne spiser af rammen. Og forudsigelighed er vigtigt, når vi arbejder langsigtet med udviklingsbistand, siger Andreas Kamm.