Organisationer forudser skade på elevers sundhed med skoleaftale

Med den nye folkeskoleaftale skal der skæres ned på antallet af idrætstimer for de ældste klasser i skolen, prøven i idræt afskaffes, og så bliver kravet om i gennemsnit 45 minutters bevægelse dagligt fjernet.

Men ifølge flere organisationer kan det koste på sundhed og trivsel hos eleverne.

Dansk Skoleidræts generalsekretær, Bjørn Friis Neerfeldt, starter med ros: I aftalen hedder det sig, at der skal laves strategier for, at eleverne får bevæget sig i skolen, og det er fint, mener han.

Men han er omvendt kritisk for færre timer og afskaffet prøve:

- Jeg synes, det er ærgerligt og ulogisk, når vi bruger meget tid i samfundet på at diskutere og tale med hinanden om, hvad vi gør med udfordringer med børn og unge relateret til overvægt, mistrivsel og mangel på sociale fællesskaber, siger han.

Bjørn Friis Neerfeldt erkender, at prøven i idræt måske har været for kompleks og teoretisk. Men den skulle alligevel have været bevaret:

- Vi kan se, at idræt er blevet et fag, hvor alle børn bliver inkluderet, og hvor flere børn oplever glæde ved bevægelse. Det er enormt vigtigt for os, at det skal forblive et dannelsesfag.

Med aftalen indføres dog et lokalt valgfag, hvor skolen kan vælge at tilbyde undervisning i motion og bevægelse. Der skal også laves bedre lokaler på folkeskolerne, som kan understøtte motion.

Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) får skolerne i højere grad nu selv frihed til at indrette idrætsudøvelsen i skolen, som de ønsker.

Men det er ifølge Danske Skoleelever og Danmarks Idrætsforbund (DIF) ikke nok. De har sammen udsendt en kritisk pressemeddelelse om sagen.

Også her nævnes udfordringerne blandt unge med mistrivsel og manglende bevægelse.

Hos DIF frygter næstformand Frans Hammer, at det bliver elever fra hjem med færrest ressourcer, det går ud over. Der kan opstå en ulighed:

- Vi er meget kritiske over for, at man nedsætter idrætten.

Børne- og undervisningsministeren er ikke nervøs for sundheden - tværtimod.

Han mener, at aftalen faktisk i sidste ende kan føre til mere motion i skolen. Det skal bare være skolerne selv, der bestemmer.

Han tilføjer, at det, ham og det politiske flertal med aftalen gør, er at smide "stopuret" væk med henvisning til, at kravet om 45 minutters motion sløjfes.

- Det vigtige er fysiske rammer, der understøtter leg og bevægelse. Nye valgfag, der kan etableres i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Og mere lokal frihed til at tilrettelægge skoledagen.

- Bevægelse i skolen er vigtigt for mig. Jeg kommer til at følge udviklingen tæt - og meget gerne i samarbejde med Dansk Skoleidræt, Danske Skoleelever og Danmarks Idrætsforbund, siger han i et skriftligt svar.

/ritzau/