Organisationer: Ungenævn undergraver kriminel lavalder

Flere organisationer retter i Berlingske en kritik af det såkaldte Ungdomskriminalitetsnævn for i praksis at undergrave den kriminelle lavalder.

Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) afviser kritikken af nævnet, der fastsætter sociale foranstaltninger for mistænkte eller dømte børn og unge i alderen 10 til 17 år. En afgørelse i nævnet kan indeholde en straksreaktion, et forbedringsforløb eller begge dele.

Ministeren mener, at nævnet spiller en afgørende rolle - både når det handler om forebyggelse og konsekvens for de unge.

- Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at forhindre, at unge og børn finder vej ind i hård og organiseret kriminalitet, siger Hummelgaard.

- Der kan vi indtil videre se, at Ungdomskriminalitetsnævnet spiller en forebyggende rolle - også ved at sætte konsekvens bag nogle af de handlinger, som bliver begået i en meget tidlig alder.

Ministeren henviser blandt andet til en delevaluering fra Justitsministeriets Forskningskontor. Den peger i retning af, at unge er mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet efter at have fået deres sag behandlet i nævnet.

Organisationerne Justitia, Red Barnet og Børns Vilkår mener imidlertid, at nævnet de facto er med til at sænke den kriminelle lavalder.

De påpeger, at børn ned i en meget lav alder oplever at blive behandlet som kriminelle.

Det skyldes blandt andet, at nævnets møder foregår i en retsbygning, og at nævnsmedlemmer blandt andre er dommere og ansatte i politiet.

- En tiårig er ikke kriminel og skal ikke opleve at blive set som kriminel, siger Johanne Schmidt Nielsen, generalsekretær for Red Barnet, til Berlingske.

Organisationerne peger også på, at barnet ikke har de samme retsgarantier, som man har i retssystemet.

Nævnet blev oprettet i 2019 efter en politisk aftale om at mindske blandt andet banders rekruttering blandt unge.

Hummelgaard påpeger, at der ikke er tale om en strafferetlig proces i nævnet. Men det er en indsats, som skal kunne mærkes, mener han.

- For mig at se er det en grundlæggende misforståelse, når det anføres, at den kriminelle lavalder de facto er blevet nedsat. Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år, og formålet med hele den ungdomskriminalitetsreform, vi i sin tid lavede, er ikke at straffe børn, siger han.

- Formålet er derimod at styrke indsatsen markant, sådan at børn og unge bringes ud af kriminalitet gennem en tidligere og også mere mærkbar indsats.

En straksreaktion fra nævnet kan for eksempel være, at barnet eller den unge skal rydde op efter hærværk i form af rengøring eller udføre frivilligt arbejde.

Et forbedringsforløb er et længerevarende forløb, som for eksempel kan foregå på en institution.

/ritzau/