Annonce
Politik

Pædofile kan få forbud mod ophold i svømmehaller og parker

Seksualforbrydere kan fremover få forbud mod at opholde sig steder, hvor børn befinder sig. Det kan være svømmehaller, legepladser, parker og daginstitutioner. Forslaget blev vedtaget med stemmer fra regeringen og blå blok. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

Folketinget har vedtaget lov, som kan give pædofile forbud mod at opholde sig steder, hvor børn befinder sig.

Seksualforbrydere kan fremover få forbud mod at opholde sig steder, hvor børn befinder sig. Det kan være svømmehaller, legepladser, parker og daginstitutioner.

Hidtil har der kun været forbud mod at opholde sig i nærheden af gerningsstedet.

Det skærpede opholdsforbud er et af en række tiltag, som den socialdemokratiske regeringen og blå blok torsdag har stemt for, og som træder i kraft ved årsskiftet.

- Et flertal i Folketinget har i dag vedtaget et utroligt vigtigt lovforslag, som har afsæt i flere alvorlige og ubeskrivelige sager om misbrug af børn, udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Vi kan desværre ikke ændre på fortiden, men forhåbentlig kan lovforslaget være med til, at færre børn i fremtiden udsættes for seksuelle overgreb, lyder det videre fra ministeren.

Fremover bliver straffen for at overtræde forbuddet hævet fra fire måneders fængsel til fængsel indtil to år.

Politiet kan også kan også komme uanmeldt på besøg i den dømtes bolig for at kontrollere, om forbuddet bliver overholdt.

Under behandlingen af lovforslaget var der diskussion om, hvorvidt loven vil krænke dømte seksualforbryderes retssikkerhed.

Institut for Menneskerettigheder har i et høringssvar til lovforslaget påpeget, at mens man skal undgå overgreb mod børn, er der også et hensyn at tage til den dømtes retssikkerhed og privatlivets fred.

Institut for Menneskerettigheder skrev i et høringssvar, at forslaget har et "anerkendelsesværdigt formål".

- Men for at opnå formålet giver udkastet en række meget vidtgående beføjelser til politiet og indeholder omfattende indgreb i privatlivets fred og retten til bevægelsesfrihed, som er beskyttede i menneskeretten.

Det var samme problematik, som blev påpeget af retsordførerne fra regeringens støttepartier Enhedslisten, De Radikale og SF. Støttepartierne valgte at stemme imod forslaget. Det samme gjorde Alternativet.

Lovforslaget blev oprindeligt fremsat af den tidligere regering.

  • PLUS Forslag om flere fængselsdomme møder kritik
    Seksualforbrydere kan fremover få forbud mod at opholde sig steder, hvor børn befinder sig. Det kan være svømmehaller, legepladser, parker og daginstitutioner. Forslaget blev vedtaget med stemmer fra regeringen og blå blok. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand